USA`s militær bruger cirka 30 millioner kroner mens du læser denne artikel. Militærudgifterne er steget 62 procent siden 11. september 2001

100.000 kroner i sekundet. Så mange penge ønsker USA`s præsident Bush at bruge på militæret.
Mandag fremlagde præsidenten sit forslag til finanslov for næste år. Bush søger om 481 milliarder dollars i grundbudget til forsvarsministeriet. Det er 10 procent mere dn sidste år og det er hele 62 procent mere end forsvarsbudgettet i 2001 - den sidste finanslov før 11. september.
Derudover ansøger præsidenten Kongressen om ekstra 93,4 milliarder dollars til krigene i Irak og Afghanistan i 2007 og ekstra 142 milliarder dollars til krigene mod terrorisme i 2008.
Præsidenten begrunder det øgede militærbudget med at hæren og marinen skal udvides med 92.000 mand i den stående styrke. Desuden er der afsat penge til at udbygge USA`s missilforsvar, blandt andet med radarer og missil-anlæg i Polen og Tjekkiet, skriver New York Times.
Der kalkuleres med et stort underskud på finansbudgetet, men Bush har fremlagt en rammeplan, som frem til 2013 vil bringe balance mellem udgifter og indtægter.
Det skal ske ved at spare på udgifterne til sundhed og miljøbeskyttelse samt fastfryse udgifterne til uddannelse.
Bush fastholder sin skattelettelse, som bliver kritiseret for mest at gavne de rige. Skattelettelser koster staten 160 milliarder dollars om året i ti år.
På trods af de dramatiske advarsler om at jordens klima forandrer sig og truer livsvilkårene på hele kloden skærer Bush fire procent i udgifterne til miljøbeskyttelse. Det afsættes kun 7,2 milliarder dollars til formålet. Skolerne får 56 milliarder.
I sin tale til nationen for tre uger siden lovede Bush at flere amerikanere skal have en sygeforsikring. Præsidentens plan er dog at folk selv skal købe en forsikring. Hvis en familie tjener under cirka 100.000 kroner om året skal udgiften kunne trækkes fra i skat.
Men der løser ikke problemet. Familier med så lave indkomster har normalt ikke råd til at tegne en sygeforsikring uanset skattefradrag, skriver Max j. Castro i ugeavisen Progreso.
Under Bush er antallet af amerikanere uden forsikring vokset over fem millioner. I dag mangler 46,6 millioner indbyggere en sygeforsikring. Hovedårsagen er, at færre og færre har en sygeforsikring med i deres overenskomst med arbejdspladsen.