2007 er 100-året for Folmer Bendtsens fødsel d. 8. februar 1907. Kulturministeriet har desuden udpeget 2007 som Industriens År, og derfor er der så meget mere grund til at fejre denne kunstner, hvis høje social-politiske engagement gav ham en central rolle som ´arbejderklassens maler¤¤ helt fra debuten i 1935

af Lena Larsen, Bredgade Kunsthandel
En vigtig motivation i Folmer Bendtsens kunst var at henføre opmærksomheden på tidens problem midt i en rasende industrialisering - det sociale problem. Folmer Bendtsens socialrealistiske maleri fortalte om det jævne arbejderliv i byen, på Vesterbro, i Sydhavnen og frem for alt på det ydre Nørrebro, i barndomskvarteret ved Alexandravej.
Skulle kunst, ifølge Folmer Bendtsen, være med til at løse tidens sociale problem var der intet andet for end at lade den udtrykke sig så realistisk og ligefremt, at den måtte aktivere den sociale samvittighed. Hans tilsyneladende nøgterne fortællinger om skraldemandens raslen i morgenstunden, fyraften ved fabrikken eller blot menigmands stille vandren i gaderne vakte forundring blandt 1930`ernes publikum, og den unikke stil modsvarede behovet for forandring i kunsten og udfordring på det socialpolitiske plan. Folmer Bendtsen forblev imidlertid tro mod sin motivverden hele sin karriere, og tiden har båret hans kunst fra datidens aktualitet som samfundsdokumentation, nøgtern nok til at bevæge noget i samfundet, og frem til i dag, hvor hans kunst pudsigt nok er elsket af mange for sine hudløse skildringer af noget gammelt og velkendt. Det er ren nostalgi, som kunstpublikummet af i dag selv er ansvarlig for at indlæse i billederne, for det var aldrig tænkt som hverken romantisering eller ynkeliggørelse af livet på nederste trin af samfundsstigen. Netop dette forhold forsvarer fortsat den unikke plads som Folmer Bendtsen har skabt sig i dansk kunst, og påviser at hans kunst bevæger sig langt udover den samfundsdokumenterende effekt og ind i selve kernen af kunsten - Det er kunstværkets fortælling og generelle referencer til menneskelivet, iboende og uadskilligt fra farvens glød og kompositionens form.
Farven var omdrejningspunktet i fortællingen og nøglen til maleriernes særegne poesi. De første billeder var farvetunge, og blev med tiden, op i 1950`erne, af en mere lysende og gråtonediset karakter. Det var indirekte afstedkommet af krigens tunge år og videreført med en stor forkærlighed for netop denne farveskala, der kombineredes med en kompositorisk beskæring af flade og form i kubistisk, og senere nyrealistisk tilsnit. For Folmer Bendtsen skulle farvens tone og glød rumme hele hans verden, som han selv oplevede den. Den skulle kunne fortælle om årstidernes lys over husmurene, lyden af mælkemandens vogn over brostenene, lugten fra foderkagefabrikken, lossepladsens sødlige lugt og alt det andet, som hørte hans verden til. Det var hans miljø, helt fra barndommen, og han identificerede sig med det og skildrede dets borgere som stolte, med sorger og glæder, resigneret ensomhed og forhåbningsfulde forårsforelskelser i det fattige kvarter. Han holdt sig især til barndomskvarteret omkring Alexandravej på Nørrebro, for her levedes livet, ifølge ham selv, mere direkte, og fællesskabet, sammenholdet og klassefølelsen var tydeligere. Samtidig fandt han her de bedste motiver fordi størrelsesforhold og kontraster inspirerede til de forskydninger i billedplanet, som tydeliggjorde billedets fortælling. Især benyttede han bygningernes monumentale effekt, og lod dem ofte tårne højt og kantet op om mennesket, som stod organisk og sårbart i lette penselstrøg, blandt de kraftigt malede bygninger - industriens højborg. Denne effekt brugte han eksempelvis tydeligt i sine subtilt kritiske motiver fra krigen, hvor det lille menneske nærmest opslugedes af mørke bygninger - Nazityskland.
Privatpersonen Folmer Bendtsen er et helt kapitel for sig, for han var en alsidig person, som allerede havde prøvet lidt af hvert da han begyndte at ernære sig som kunstmaler. En fattig opvækst med plejeforældre, senere som skibsdreng og gadehandler, ledte ham af omveje til kunsten. Men hans samfundsmæssige engagement udmøntede sig ikke blot i socialrealistiske malerier. Det var et engagement som byggede på en grundlæggende humanistisk interesse, som i sit mest radikale udtryk førte ham til modstandsbevægelsen og den internationalt berømte skibskapring mellem Danmark og Sverige (s. 63 i 'Maleren Folmer Bendtsen', red. Knud Voss, Forlaget Hamlet 1978). Folmer Bendtsen har desuden haft andre engagementer som kunstanmelder, medlem af Akademirådets jury og dirigent og vicepræsident for Akademirådet (1956). Hans værker er repræsenteret på Statens Museum for Kunst og andre danske museer, samt udland.

Bredgade KunsthandelBredgade 691260 København K.
Udstillingen er åben tirsdag til fredag 13 - 18 og lør. 11 - 15. Sidste dag lørdag d. 24. februar.