Ole Hyltoft synes at have en heltemodig opgave her på sine ældre dage. Han er en del af kampen for den stolte danske kultur sammen med sine partikammerater i den heroiske kamp mod kulturradikalismen

af Klaus Haase
Engang var Ole Hyltoft socialdemokrat. En af arbejderklassens sønner. Endda en af 'kulturpingerne' . Desuden var han en af socialdemokratiets kulturskribenter - uden derfor at blive Martin Andersen Nexøs naturlige afløser.
Men en ting har han da til fælles med omtalte Andersen Nexø: De startede som socialdemokrater. Men skiftede parti. Nexø skiftede til kommunisterne i erkendelse af socialdemokraternes klasseforræderi. Det har han beskrevet meget smukt i romanen 'Morten hin røde'. Hyltoft er for nylig gået fra socialdemokraterne til Dansk Folkeparti. Indtil videre er dette skift blevet til nogle betragtninger i borgerlige aviser.
Verden kan jo vente med spænding på at hans skriver et brag af en udviklingsroman om sit politiske skifte. Hvem ved? Måske er der grundlag for en ny klassiker indenfor nationalromantisk og nykonservativ skønlitteratur?
I Berlingske Tidende den 14. januar læser man om Hyltoft s nye kald: Et felttog mod kulturradikalismen og muslimerne. Øjensynlig de største trusler mod Danmarks kultur.
Hyltoft søger tilbage til 1864, da de nationalliberale havde magten, og gik i krig med Tyskland. Det endte som bekendt med, at Danmark måtte afgive en del land efter nederlaget. I Hyltoft s logik var det de nationalliberale studenter, der udleverede en trediedel af vores land til Bismarck.
Hyltoft stiller her en modsætning op mellem 'de gæve bønder' og hermed den jordbundne bondekultur, modsat de arrogante akademikere, der ikke forstod 'Folkeåndens kulturværdier'.

Grundtvig
Stadig ifølge Hyltoft, var Grundtvig den fremragende kulturpersonlighed, der værnede om bøndernes folkeånd. Det åndeligt vakte folk.
Al ære og respekt for Grundtvig som inspirationskilde for udviklingen af højskolekulturen - men ærlig talt: hvem læser i dag Grundtvigs værker? Folkeånd og bragesnak er kulturelle luftkasteller.
Ligesom nationalromantik og konstruerede modsætningsforhold mellem håndens og åndens mænd. Fjenden, den altødelæggende kulturtrussel, udsprunget fra vor egen kultur, er altså i Hyltoft s kulturoptik kulturradikalismen. Efter 'de forræderiske nationalliberale' kom truslen frem, personificeret som Georg Brandes, der tillod sig ved sine litterære forelæsninger at sætte dansk kultur ind i en større europæisk kontekst.
Det kan Hyltoft ikke tilgive ham. Ikke mindst fordi han, sammen med en række andre, udgjorde grundlaget for at Det Radikale Venstre blev dannet i 1905. Her fik Danmark - ifølge Hyltofts logik - sin største politiske fjende ved siden af kommunisterne.
Kulturradikalismens guldalder i 1920`erne og 1930` erne må, atter i Hyltofts logik, være en sørgelig periode i landets historie. Folkeåndens største trussel!

Folkeånd?
Dette heltemodige nyslåede medlem af Dansk Folkeparti har fået sit comeback som kulturmand via en post som Pia Kjærsgaards repræsentant i Danmarks Radios bestyrelse, hvor han kan agere vagthund, når den nationale folkeånd trues af 'de intellektuelle' og 'de halvintellektuelle' (Hyltoft s sprogbrug)
Sammen med de venstreorienterede, de største trusler mod den sunde danske kolonihavekultur. Omtalte trusler har 'infiltreret vigtige institutioner' i vort land, såsom universiteter, aviser og - Danmarks Radio!
Hyltoft går tættere på: Ifølge ham, er visse personer medlem af 'vore dages kulturradikale borgerskab' (mærk dig den sjove ordsammenstilling!) Her nævnes Tøger Seidenfaden fra Politiken, Svend Auken, tidligere partikammerat. Villy Søvndal, SF-formanden og Magrethe Vestager, radikal politiker. Disse mennesker skulle angiveligt have negligeret folkets afsmag for islamisme.
Hyltoft synes at have en heltemodig opgave her på sine ældre dage. Han er en del af kampen for den stolte danske kultur sammen med sine partikammerater.

Ny bog?
Kære Ole Hyltoft, forkæmper for den danske folkeånd. Verden venter på en roman fra din hånd. Som Pelle Erobreren kæmpede mod kapitalismen og fandt sit politiske ståsted, kunne det jo være fantastisk, at du barsler med en ny roman: 'Ole Erobreren' eller hvad den nu ellers skal hedde, hvor du beskriver din heroiske kamp mod kulturradikalismen og din vej til et nyt politisk ståsted.
Verden venter, Ole Hyltoft!