Man kan forvente næsten hvad som helst af svenske Laleh Pourkarim. Og det gjorde vi så

af Thøger Juul Thorsen
Radiopop, singer/songwriter, persiske toner, folkrock og et kraftigt stænk af svensk visetradition, når den er bedst. Stemningerne spænder over det glade og friske til det intimt sårbare.
Tirsdag aften i Lille Vega i Løbenhavn var hun i godt humør. Feststemt og legesyg.
Bandet startede med nogle af de mere livlige sange, som fik hele armen, blandt andet blev nummeret 'Salvation' lavet om til rendyrket, veloplagt ska/reggae. Overraskende i forhold til originalen, men det fungerede rigtig godt.
Laleh og det fabelagtige backingband nød i det hele taget i fulde drag at spille. De legede med sangene, improviserede, og tog pis på hinanden, så de ikke kunne lade været at grine.
Det varede heller ikke længe, før publikum blev sat i gang med at synge nogle ikke helt lette passager.
Bagsiden ved legesygen og det høje humør var, at de ikke helt kunne falde ned igen, når de gik over til de mere afdæmpede numre. Et lille strejf af løssluppenhed klædte faktisk de helt stille og intime numre godt, men en del af Lalehs numre fungerer netop på spændingen mellem glæde og melankoli, og den kunne bandet slet ikke leve sig ind i, så nogle af dem virkede helt pjankede - blandt andet fik de maltrakteret den ellers hjerteskærende sang 'Storebror' godt og grundigt. Ganske vist blev den udgangspunkt for endnu en vekselsang mellem sanger og publikum, som var rigtig sjov; det klædte bare slet ikke den sang.
På samme måde kan det også være charmerende, når sangeren glemmer sine egne tekster, men det skete måske lige et par gange for meget.
En dejlig koncert, men Laleh har vist, at hun kan gøre det bedre.

Laleh m. band. Lille Vega, København. Tirsdag.