17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Der hvor jeg arbejder

Der hvor jeg arbejder

Onsdag, 21. februar, 2007, 00:00:00

af Jakob Mathiassen, København

Der hvor jeg arbejder, er vi bange for at blive fyret.
Der hvor jeg arbejder, tør vi ikke sige vores mening til formanden, når han kritisere vores arbejde.
Der hvor jeg arbejder, kan mange af os ikke læse skurbogen, og resten er for bange til at turde skrive i en.
Der hvor jeg arbejder, går vi op til arbejdspladsen af en stige, gjort fast af bindetråd, dag efter dag.
Der hvor jeg arbejder, er der ingen der tør gå i tørvejr, hvis det regner.
Der hvor jeg arbejder, tør vi ikke vælge en tillidsmand.
Der hvor jeg arbejder, er der ingen der går op og drikker en farvelbajer, med en fyret kollega.
Der hvor jeg arbejder, ved vi ikke rigtigt, hvad vi får i løn, men vi håber, at firmaet ikke er for nærige.
Der hvor jeg arbejder, hygger vi os, men vi bliver hurtigt bange for, at formanden skal se det.
Der hvor jeg arbejder, er vi altid bange.
Der hvor jeg arbejder, er vi bange for hinanden.
Tør du arbejde der, hvor jeg arbejder?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. feb. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur