Ken Loach` storfilm ¤¤Vinden, der ryster kornet¤¤ beskriver den irske revolution, der ikke blev ført igennem, da den fandt sted i en ugunstig international situation

'Vinden, der ryster kornet' viser på glimrende vis, den krig, der omkring 1920 formelt tvang England ud af Irland.
Filmen viser livet blandt de små partisangrupper i byer og landsbysamfund omkring 1919-22, der gik i aktion mod en mange gange overlegen fjende, de engelske tropper og politiet.
I følge bogen 'Den internationale arbejderbevægelse' fra det russiske forlag Sputnik fra 1978, spillede de organiserede irske arbejdere en stor rolle i partisankrigen.
I byen og grevskabet Limerick opstod der under en politisk strejke arbejderråd, som i flere dage udøvede myndighedsfunktioner. Og arbejdergrupper var en væsentlig hjælp til det kæmpende IRA, Irish Republican Army.
Arbejderne førte strejkekamp for økonomiske krav. I landets vestlige og sydvestlige del rasede en 'agrarkrig', hvor småfarmere og daglejere besatte engelske godejeres og irske storkvægavleres jord.
Undervejs i kampen blev der dannet en irsk, borgerlig-demokratisk undergrundsregering, som den irske Dáil havde indsat. Regeringen gik i brechen for den private ejendoms 'hellige princip' og gik imod arbejdernes faglige kamp. Arbejderne måtte så at sige vente, til landet havde fået sin nationale uafhængighed, lød det fra borgerskabet, der deltog i den republikanske modstandskamp.

Forhandling
Da Storbritanniens regering ikke havde været i stand til at slå befrielsesbevægelsen ned med militære midler, måtte den gå i forhandling med repræsentanter for det kæmpende Irland.
I december 1921 blev en anglo-irsk traktat indgået. Englands soldater skulle forlade Irland.
Hovedparten af Irland (de seks nordøstlige grevskaber fraregnet) fik status som britisk dominion. Landet stod fortsat under den engelske krones overhøjhed, de britiske flådehaser blev bevaret, og der skulle stadig betales jordindløsningsafgifter til den engelske stat. Nordirland forblev rent britisk.
Da den antiimperialistiske revolution, som følge af det irske borgerskabs egoisme og arbejderlederes politiske umodenhed, ikke blev ført til ende, skete der en polarisering inden for den irske nationale befrielsesbevægelse. En betydelig del af små- og mellemborgerskabet, af arbejderbefolkningen både i byerne og på landet og et stort antal (75-80 procent) af IRA's soldater og officerer samlede sig imod traktaten.
Derimod var det nationale borgerskab tilhængere af et kompromis med imperialismen af frygt for, at en fortsat uddybning af den politiske konfrontation ville give anledning til et nyt opsving i massernes sociale kamp, som de ikke ville kunne klare.
Hele det besiddende Irland drog i felten mod republikanerne med støtte fra Storbritannien og det lokale katolske hierarki.

Borgerkrig
I sommeren udbrød borgerkrig. Til at begynde med søgte 'irregulære' (dvs, enheder af IRA) med støtte i befæstede områder i storbyer i landets sydlige del, at holde stand mod den mange tusind mand stærke fristatshær. der var skabt og udrustet med engelsk hjælp efter at fredsaftalen var underskrevet.
Men IRA kunne ikke holde det besatte territorium og blev nødt til trække sig tilbage til bjergene. Fra sidst i 1922 førte de irregulære partisankrig. Modstanden varede ved til april 1923, da den republikanske undergrundsregerings premierminister Eamon de Valera beordrede kamphandlingerne indstillet og våbnene - ikke afleveret - men gemt hen til 'bedre tider.'
Under den irske revolution blev grunden lagt til den senere oprettelse el en politisk uafhængig borgerlig-demokratisk republik. Og en ny klasse, det irske nationale borgerskab, kom til magten.
Og stadig var den irske revolution ufuldendt, hvilket kom til at sætte sit præg på landets senere udvikling. Der var ikke sket nogen dybtgående social eller økonomisk omlægning af samfundet.
Nøglepositionerne i økonomien lå fortsat i hænderne på britisk kapital, og landets deling var vedblivende en kendsgerning.
Til en vis grad hang dette sammen med, at den irske revolution fandt sted i en ugunstig international situation, hvor den revolutionære arbejderbevægelse i Europa og Amerika var i tilbagegang.
Lenin kaldte det, der skete under den irske uafhængighedskrig for en revolution, og så dens udfald som en sejr for de nationale befrielseskræfter. Men samtidig så handet begrænsede i den irske revolution; han kaldte den 'amputeret'.

Læs anmeldelsen af filmen 'Wind That Shakes the Barley'