Med filmen om Irlands frihedskrig i 1920`erne drager Ken Loach klare paralleller til kampen i Irak. Væbnet kamp mod en besættelsesmagt og stikkerlikvideringer er helt ok for filminstruktøren

af Anders Fenger
Med filmen 'Vinden der ryster kornet' cementerer den engelske instruktør Ken Loach fuldstændigt sit navn som en af verdens bedste filminstruktører.
Den engelske titel om den irske frihedskamp omkring 1920, 'Wind That Shakes the Barley,' er intet mindre end et rent, smukt og medrivende drama.
Handlingen tager os tilbage til dengang de britiske tropper marcherede gennem land og by med kløe i aftrækkerfingrene og vildskab i øjnene.
Hovedpersonen, den unge irer, Damien, (til venstre) må tage kampen op sammen med sine kammerater. De slutter op om IRA og indleder regulær partisankrig med våbentræning og overfald på soldater.
Ken Loach kæler for tidsbilledet og menneskeskildringerne. Det er fortjent, at 'Vinden, der ryster kornet' vandt De Gyldne Palmer i Cannes.
For det første. Temaet er aktuelt. Loach` hentydninger til kampen i Irak er åbenlys. Med Irlandsfilmen siger han ligeud, at væbnet kamp mod en besættelsesmagt er helt o.k. Også stikkerlikvideringer er helt ok. En hjerteskærende scene i 'Vinden, der ryster kornet' vil i den forbindelse stå meget længe i publikums hukommelse.
For det andet. De filmiske scener af vandrende partisaner i de saftiggrønne irske bakker nærmer sig revolutionsromantik. Men holder alligevel distancen. Loach` eminente personkarakteristik redder det hele fra klichérne.
Se, den film! Og så er det lige meget, at Loach er trotskist...

'Wind That Shakes the Barley,'/ 'Vinden der ryster kornet'. Af Ken Loach.Premiere i dag.

Læs om den historiske baggrund for filmen: Den amputerede revolution