Dejligt respektløst kaster Betty Nansen Teatret sig over Shakespeare i Købmanden og udstiller religionernes racistiske dyder og pengenes magt

af Nick Bruun og John Bruun
Der er igen linet op til skrako på Frederiksberg Allé.
Skrako - Skuespil -Rap - Comedy - er en form og en betegnelse som Betty Nansen Teatret selv opfandt til sidste års brag af en forestilling Gynt, over Henrik Ibsens Per Gynt.
Ensemblet hvirvler hurtigt støvet af Shakespeares 'Købmanden i Venedig', som ellers har en tung ballast af historie og fortolkning i bagagen.
I en Dario Fos`k entre præsenterer vildt veloplagte Nicolas Bro ultra-kort Shakespeares gamle historie om den jødiske lånehaj Shylock, der låner penge til Købmanden og som pant- hvis lånet ikke tilbagebetales - kræver et pund kød skåret ud af Købmandens krop.
Der er mange intriger, over-og underbygninger på historien. Helt centralt i fortolkningerne af stykket står spørgsmålet om racisme. Shakespeare er både taget til indtægt for at være racist og for blot at udstille racismen.

Magt, penge og sex
Scene-holdet er en blanding af stand-uppere, skuespillere og rappere. Teksten er skrevet af Shakespeare og holdet på teatret. Trådene samles af instruktør Mogens Pedersen. Det gør han virkningsfuldt. Elegant dramaturgisk håndværk. Logisk og konsekvent kobles den gamle historie sammen med aktuelle kommentarer og handlinger.
Spillerne på scenen har dobbeltroller - de spiller roller fra stykket, og de spiller sig selv. De taler direkte til publikum og inddrager salen. Stykket er sprængfyldt med vedkommende indhold. Timingen sidder lige i skabet. Det er morsomt, veloplagt og tempofyldt..
For de rige venetianere gælder det om at få fuldt hus. Magt, Penge og Sex (kærlighed, hvis det er piger). Og når jøden Nicolas Bro så har en smuk datter, Natasja, bliver hun trods racisme alligevel mål for de magtfulde unge kristnes attrå.
I Portias gameshow gør deltagerne sig overvejelser over, om magt, penge eller sex er vigtigst. En konkluderer tørt, at magt ofte fører til penge, og med magt kan man for eksempel både bygge et operahus og lægge kæmpestore Bilka-centre, hvor man finder det for godt
Siden sætter aspargestynde Jonatan Spang et pund kød i pant hos den korpulente jøde Nicolas Bro for at få penge til at gifte sig med Portia/Laura Bro, der uromantisk argumenterer for kærligheden som handelsvare.

Skarptskåren satire
Omar Marzouk er den neutrale muslim, der kan svare på svære spørgsmål. Han kitter stykket sammen, fører publikum igennem og aktualiserer.. Her kan man mærke stand-upperens erfaring i at servere politisk satire i knivskarptskåren længde ud over scenekanten.
Elegant - uden at nævne Mohammed - kommer han ind på den danske sjæl og selvforståelse: Danskerne har det svært med følelser - især andres følelser.
Rapperen Natasja synger smukt, stort og sødmefyldt.
Blæs Bukki er særdeles klar i synge-mælet: hvert et ord han synger, kan høres og forståes. Og det er de værd.
Nicolas Bro og Laura Bro leverer skuespilkunst og giver pondus og følelser til historien.
Jonathan Spang er standup- skuespiller og allestedsnærværende i forestillingen.
Samlet leverer ensemblet politisk vedkommende, nyskabende og fandens underholdende teater til vores tid.
I en fortolkning der lever op til den karakteristik af religionen, som Nikolaj Cederholm så effektfuldt leverer i teaterforedraget Åh GUD, der opføres på Edison - Betty Nansen Teatrets anneks scene. Troen skaber sammenhold indadtil og aggression udadtil.

Købmanden. Fri bearbejdning af William Shakespeares 'Købmanden i Venedig' af Kitte Wagner og de medvirkende. Scenografi: Karin Betz. Iscenesættelse: Mogens Pedersen. Opføres på Betty Nansen Teatret indtil 15. april.
Studiemateriale kan rekvireres fra teatret.