Vi var nok de eneste blandt publikum, der aftenen igennem fik den ene sms efter den anden med nyt om kammerater, der var blevet lemfældigt fængslet af politiet på Nørrebro under kampene om Ungdomshuset

af Benny og Bernice
Det var en underlig fornemmelse at sidde i Tivolis Koncertsal og lytte til Mozarts klaverkoncert nr. 17 og Bruckners symfoni nr. 4 i fredags.
Vi var nok de eneste blandt publikum, der aftenen igennem fik den ene sms efter den anden med nyt om kammerater, der var blevet lemfældigt fængslet af politiet på Nørrebro under kampene om Ungdomshuset.
Derfor skabte de fantastiske toner fra Det Kongelige Kapel under Symfonikoncert #3 sælsomme billeder på nethinden.
Men det er jo det unikke ved musik. Det fremkalder vidt forskellige forestillinger og stemninger i hovedet alt efter, hvem der lytter og i hvilken situation det er.
Mens diverse fint påklædte (velsagtens) bankdirektører lukkede øjnene til tonerne af Mozarts farverige klaverkoncert nr. 17, der smyger sig om kroppen i leg, fantasi og velvære, tænkte vi på venner, der uden grund var taget af politiet og fængslet i 27 dage. Tænkte på uretfærdighed og ungdomskamp.
Det passede slet ikke til Mozarts ubesværede kompositioner, der ellers blev fremtryllet af pianisten Oleg Maisenberg og et oplagt Kongeligt Kapel.
Så var der mere smerte, volumen og bastant kraft i Bruckners symfoni nr. 4, selvom den har fået tilnavnet 'Den romantiske.'
Det er tydeligt, at den (dengang) udskældte Bruckners udgangspunkt for symfonien var den borgerligt-revolutionære Beethovens 9. Symfoni.
Tak, Bruckner. Du reddede aftenen.

Symfonikoncert #3. Det Kongelige Kapel. Dirigent: Jiri Kout. Solist: Oleg Maisenberg. Det Kongelige Kapel. Tivolis Koncertsal. Fredag.