20 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Annisette-cd upopulær i Det Hvide Hus

Annisette-cd upopulær i Det Hvide Hus

Onsdag, 07. marts, 2007, 00:00:00

Vuggesange fra fra Palæstina, Irak og Cuba får Washington til at blackliste pladeselskab. Annisette er rasende men ikke overrasket

Godnatsange til børn over hele verden, sunget af blandt andet danske Annisette og sangerinder fra Iran, Irak, Palæstina, Syrien, Afghanistan, Nordkorea og Cuba, får høgene omkring præsident Bush til at se sort.
En cd med sangene har betydet, at pladeselskabet nu er kommet på den liste i Det Hvide Hus, hvor der står 'Bryd samarbejdet'.
Cd`en, der er et forsøg på at modgå den amerikanske hetz mod andre folkeslag og nationer i verden, er udgivet af det progressive norske Kirkelig Kulturverksted for to år siden, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Det amerikanske pladeselskab Valley Entertainment, står for udgivelsen og distributionen i USA. Det er dem, som Det Hvide Hus ikke længere vil samarbejde med.
Jon Birge fra Valley Entertainment udtaler til NTB om den amerikanske regerings beslutning.
- Hvis man foretager sig ting, som opfattes som regimekritisk, så hører man med til dem, de ikke kan lide, siger han til NTB.
Erik Hillested, daglig leder i Kirkelig Kulturverksted, siger.
-Jeg føler mig opgivende og meget trist. Når vuggesange kan true en stat, så er der et eller andet helt galt, siger han.
Annisette udtaler til Arbejderen:
- Når den amerikanske regering, der er mere og mere fascistisk, blacklister vuggesange, så er samfundet kørt af sporet. De opfører sig som en sur gammel tante, der er gået i frø. De kan ikke rumme andre tanker og spænder ben for de anderledes tænkende, siger hun og tilføjer eftertænksomt, 'ligesom med Ungdomshuset i dag'.
Hun slutter:
'I dag blacklister man vuggeviser. I 1930`erne brændte man bøger, man ikke kunne lide'.
Cd`en 'Voggesanger fra ondskapens akse', der rummer sange med blandt andet Nina Hagen, Rickie Lee Jones og Eva Dahlgren, kan skaffes hos Kirkelig Kulturværksted i Norge tlf. (0047) 22993440 (reidar.saunes@kkv.no) eller hos Budskab fra Græsrødderne i Danmark på mail: adm@budskabfragrasrodderne.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. mar. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur