¤¤Skambankts¤¤ bedste nummer var uden tvivl ¤¤Politistat¤¤, som blev fulgt op af en bemærkning om sangens sørgelige aktualitet
af Laurids Hovgaard
Tag en god blanding af Queens Of The Stone Age stener-rock og Kaisers Orchestras galskab, så har du den stemning der bredte sig på The Rock lørdag aften, hvor norske Skambankt spillede et brag af en koncert.
Anledningen er udgivelsen af deres andet fuld-længde-album 'Eliksir'. Pladen lægger sig i høj grad op af den samme stil, som deres sidste album. Det er tung og lige-ud af-landevejen-rock`n`roll uden så mange svinkeærinder. Og perfekt til at sætte på i bussen eller på cyklen på vej gennem byen.
Men ærgerligt, at Skambankt ikke har udviklet sig synderligt. Det lidt tynde nye udspil lagde heldigvis ingen dæmper på energi-niveauet i lørdags.
En veloplagt forsanger, Terje Kilmaster Kaizer, der også er guitarist i Kaizers Orchestra, sparkede koncerten op i det røde felt, hvor man ikke kan meget andet end bare at følge med musikken og den dansende menneskemængde. Her var også knyttede næver og solidaritetshilsner til støtte for Ungdomshuset.
Generelt væver Skambankt`s tekster omkring progressive og radikale budskaber og aftenens bedste nummer var uden tvivl 'Politistat', som blev fulgt op af en bemærkning om sangens sørgelige aktualitet.
Desværre virker det som om, de har skruet ned for samfundskritikken på 'Eliksir' til fordel for en række mere indadvendte tekster.
Men der, hvor Skambankt virkelig hæver sig op som band, er deres energi og åbenlyse lyst til give publikum en god oplevelse. Noget, vi (lidt) manglede hos opvarmningsbandet
President Fetch. Det gråhårede punkband fra København har med efterhånden 20 år på bagen nok erfaring - og er sammenspillet ind til benet. Det var en hæderlig bunke hardcore punk-numre, vi fik smidt i hovedet. Velspillet, men med en noget selvfed forsanger, der ødelagde indtrykket en smule.
Så opfordringen herfra til avisen læsere er at skynde Jer ud og opsøge Skambankt live. Men da deres mini-tour i Danmark er ovre, så kan det måske bedre anbefales at investere i deres første plade, slet og ret med titlen
'Skambankt'. Hvis du allerede ejer den plade, så skal du ikke holde dig tilbage for at købe 'Eliksir.'
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278

















