- Jeg synes om Ernst Busch. Det gælder stort set alt, han sang inden 1950. Men jeg hader ¤¤Die Partei hat immer Recht¤¤-epoken, hvor der går spejderdreng i den
Thøger Juul Thorsen, 27 år, Frederiksberg. Studerer astronomi og fysik og elsker den tyske politiske kampsanger Ernst Busch` storladenhed fra især 1930`erne.
Hvad musik hører du for tiden?
- Jeg hører Laleh, som jeg netop har skrevet koncert- og cd-anmeldelse om. Men ellers hører jeg 'At The Drive-in.' Energi og passion fra hardcore-musikken. Musikalsk nyskabende.
- Men også 'Gogol Bordello', som jeg har anmeldt i november sidste år. Og 'Love & Special Sauce', som er en lækker blanding af blues, funk, rap og folk. Med lækre akkorder, sprød lyd, fede rytmer; tilbagelænet attitude og en charmerende frækhed.
- Jeg synes også om Ungerens (Ungdomshusets red.) husorkester, 'The Assassinators' med sin melodiske pop-punk, de fængende melodier, smækre vokalharmonier og de enkle og raffinerede, let naive politiske tekster
- I en helt anden genre lytter jeg til Ernst Busch. Det gælder stort set alt, han sang inden 1950. Jeg elsker hans Brecht-fortolkninger, hans følsomhed, frækhed og storladenhed i forskellige sammenhænge; men hader 'Die Partei hat immer Recht'-epoken, hvor der går spejderdreng i den.
Hvad læser du for tiden?
- Jeg genlæser 'The Stone Canal' af den skotske science fiction-forfatter Ken MacLeod. Det er en fængende fortælling, en sprudlende fantasi, og gode personer. Den er politisk og filosofisk visionær. Og han har en indgående kendskab til venstrefløjens grupperinger, som han beskriver både loyalt og nådesløst.
- Inde under Ken MacLeods historie ligger et dialektisk materialistisk verdenssyn, som giver selv de mest fantasifulde udskejelser troværdighed. Der ligger et lille drilsk glimt i øjet i alt, han skriver. Uden at det bliver fjollet.
Hvilken god film har du sidst set?
- Jeg ser ikke mange film. Men 'The Garden State' må være mit bedste bud. Den var glimrende, men ikke fantastisk; En meget typisk intellektuelle amerikanske film, et strejf af det absurde i antydet surrealistiske omgivelser. Levende billedsprog, flotte billeder og fin historie. Dygtigt lavet, men intet mesterværk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278

















