Optakten til massakren har rod i de såkaldte paslove, hvor sydafrikanske politi kan arrestere sorte mænd, hvis de blev pågrebet uden deres pas på sig

Den 21. marts 1960 bliver en dato der får skelsættende betydning for millioner af sorte sydafrikanere, der har levet hele deres liv under apartheid-styrets racistiske undertrykkelse. På denne dag foregår en af de blodigste massakrer i Sydafrikas historie: Sharpeville Massakren.
Optakten til massakren har rod i de såkaldte paslove. Siden 1923 har sydafrikanske politi kunnet arrestere sorte mænd, hvis de blev pågrebet uden deres pas på sig. Lovene har været regeringens vigtigste redskab til at hindre sortes bevægelsesfrihed og dermed deres muligheder for at gøre modstand.
Tidligt i 1960 indfører apartheid-styret et nyt sæt love, der udvider paslovene til også at gælde kvinder. Den sorte befolkning er i oprør over de nye stramninger, og bevægelsen den Afrikanske National Kongres (ANC) proklamerer en storstilet kampagne imod lovene med start 31. marts.
ANC`s rival, den Pan-Afrkanske Kongres (PAC), kommer dog ANC i forkøbet og proklamerer en lignende kampagne med start 21. marts. Både ANC`s og PAC`s kampagner omfatter alle lovlige protestmetoder, der eksisterer for sorte i Sydafrika, men også civil ulydighed.
Således møder 7000 mennesker op foran den lokale politistation i den sorte 'township' Sharpeville. Alle demonstranterne har ladet deres pas blive hjemme og kræver at blive arresteret. Politiet begynder at skyde vildt ind i mængden. I løbet af ganske kort tid er 69 mennesker blevet dræbt, heriblandt otte kvinder og ti børn. Undskyldningen fra den ledende politiofficer lyder: 'De indfødtes mentalitet tillader dem ikke at forsamles på en fredelig måde. For dem er forsamling lig med vold.'
Massakren afføder omgående voldsomme protester blandt den sorte befolkning, med voldsomme demonstrationer. Den pressede sydafrikanske regering under Hendrik Verwoerd erklærer undtagelsestilstand over hele landet 31. marts. I de efterfølgende dage bliver over 18.000 sorte arresteret og mange udsat for tortur. Kort efter forbydes også både ANC og PAC, der derefter går over til guerilla-virksomhed.
Selv om Sharpeville for en tid formår at underkue den sorte befolkning og svække ANC og PAC, så er vinden for alvor vendt for apartheid. Fra hele verden strømmer protesterne ind, kun ganske få lande med USA og Storbritannien i spidsen støtter stadig Sydafrika helt og fuldt.
Massakren får stor betydning også i årene der kommer. I 1985 bliver 19 sorte dræbt af politiet i forbindelse med protestdemonstrationer på årsdagen for Sharpeville, og efter apartheids fald kan præsident Nelson Mandela i 1995 udråbe den 21. marts til nationaldag for menneskerettigheder og mindet om de døde fra Sharpeville.