Fokus på krigen i Irak. Flot teaterstykke om Irak-krigen på Teater Grob men mindre vellykket stykke og udstilling i kunstbygningen Nikolaj
af Nick Bruun
I København går der nu to forestillinger om Irak-krigen.
Den ene går helt tæt på en hjemsendt dansk soldat. Den anden går helt tæt på skuespilleren, dramatikeren, journalisten og iscenesætteren Claus Beck-Nielsen og hans udforskning af demokratiet i vor tid.
Teater Grob og Das Beckwerk opfører to forestillinger, der har det til fælles, at Irak-krigen har en stor plads.
Begge forestillinger har et individuelt fokus. Men her hører ligheden også op. Hvor Grobs psykologiske drama har meget høj underholdningsværdi, er Claus Beck-Nielsens The Return of the Democracy nærmere en sagsfremstilling over et projekt, tilsat fire skuespillere til at guide publikum.
Begge forestillinger har meget at byde på i forhold til at blive klogere på Irak-krigen og dens mekanismer, og The Return of the Democracy er desuden en udstilling i Nikolai Kirke, man i sit eget tempo kan gennemgå i løbet af dagen.
Hjem kære hjem
Teater Grob viser forestillingen Hjem kære hjem på Kaleidoskop, K1.
Teater Grobs intention er 'at skildre og beskrive den virkelighed, der omgiver os.'
Tendenser og/eller konkrete sager. (Citat fra programmet).
Stykket handler om en hjemvendt dansk soldat, der har været i Irak. Hans møde med et jævnaldrende par og deres konfrontationer omkring hans ophold i Irak. Et klassisk psykologisk drama i sin form. Velskrevet og tæt spillet.
Stykket er skabt af teatret selv, skrevet af dramatikeren Andreas Garfield på baggrund af research i form af samtaler med danske soldater, der har været i Irak.
Et parcelhus i Hvidovre er udgangspunktet. Et par, Kim og Iben, Frank Theil og Christine Albeck Børge, først i trediverne boller i sengen.
Huset er fyldt med flyttekasser og byggeri. De har travlt, så Iben kastes af og brændte kager tages ud af ovnen.
De venter en gæst: Kims gamle ven helt tilbage fra barndommen og op gennem ungdommen. Tonen er frisk, kåd og komisk. Kim skal forestille at lave maden, og kokser rundt med pinjekerner og peberrod. Imens beskriver han Carsten, der kommer på besøg. Carsten er soldat og har været i Irak. Og Iben skal helst holde sine holdninger tilbage. Ingen dårlig stemning her. Men det bliver der.
Carsten, spillet af Thomas Levin, dukker op stiv og forkrampet i fuld uniform. Stemningen er kunstig og anspændt. Carsten er korrekt og skarp. Skubber stolen ind for Iben, når hun sætter sig til bords. Kim fumler, fjoller usikkert. Prøver at finde noget, der engang var mellem de to.
Carsten konverserer - og udstråler klarhed og selvsikkerhed bag anspændtheden. Iben præsenterer sig selv og sit job på et dameblad. Drengene joker og hun fornærmes i super-nærtagenhed. Carsten prøver at lande den store konflikt over småting. Men snart er det en anden lille ting, der er anstødssten for Ibens fornærmethed og driver hende ud i haven.
Krigens gru
Grobs stykke er et bevægende portræt af en menneske-skæbne. Et billede på, hvad krigen gør ved mennesker. Og det er et billede på at mennesker, der er havnet i en konflikt på liv og død, finder et parforholds-parcelhusliv i overflod og overskud - uendeligt privilegeret. Og når selv samme kvinde i huset har røven fuld af foragt over dem, der tager af sted til Irak - ja så er der lagt i ovnen til en konfrontation.
'Hjem kære hjem' er ikke et partsindlæg om krigen i Irak. Men selvfølgelig er personerne klædt på med argumenter for eller i mod.
Soldaten Carsten vender sig mod amerikanerne og deres klyngebomber, fremhæver danskernes indsats og deres funktion i landet. Begræder at styrken tages hjem. Men i virkeligheden er hans fremtoning i stykket et vidnesbyrd om, at det er helt galt. At de danske soldater er - selvom de frivilligt er taget af sted - gidsler i en krig, der har gjort ondt meget værre.
Hans opponent i stykket - pigen Iben, er noget tyndt tekstmæssigt klædt på. Nogle af de udtalelser, hun kommer med, virker urealistiske. At give den enkelte soldat ansvaret for det, som regeringen har besluttet, presset af USA, det er der ikke mange, der ville.
Thomas Levin spiller soldaten Carsten hudløst og eminent flot. Det er en præstation af de store. Og uden at afsløre for meget, vises der et sammenbrud på nærmeste hold, som fremstår uhyggeligt realistisk og giver et grusomt billede på krigens virkning. En virkelighed for danske soldater anno 2007.
The Return of the Democracy
Claus Beck Nielsens teater, Das Beckwerk, der har haft base ved Gladsaxe Teater, har med The Return of The Democracy indtaget Kunsthallen Nikolaj/Nikolaj kirke ved strøget i København.
Mængden af stof til dette stykke er enormt, og bygger på Das Beckwerks forestillinger og arbejde gennem de sidste tre-fire år.
Forestillinger der har omhandlet spørgsmålet om demokrati, og hvordan den enkelte borger kan tage del. Intentionen har været at skabe 'en aktiv forbindelse mellem den enkelte verdensborger og den samtidige verdenshistorie' (citat fra programmet).
Forestillingen her er en genfortælling af disse forsøg, med hjælp af fire skuespillere, hvor Thomas Mørk spiller Claus Beck-Nielsen, Joen Højerslev spiller hans makker/assistent Thomas Rasmussen. Derudover medvirker skuespillerne Jesper Hyldegaard og Özlem Saglanmark.
Forestillingen er meget dokumentarisk og selvbiografisk. På mange måder et stykke 'new journalism'. På tre timer føres publikum rundt fra lokalitet til lokalitet i den fascinerende kirkebygning.
Selviscenesat
Beckverk er et meget! ja, hvad er det egentlig. Det er svært at få hold på. Forestillingen er på den ene side vendt ud mod den storpolitiske verden med store politiske og eksistentielle spørgsmål.
På den anden side er den utrolig indadvendt selviscenesat - tangerende det selvoptagede, hvor Claus Beck Nielsen har den altdominerende rolle. En rolle, hvor han med en blanding af naivitet, særhed og stor arbejdsiver iscenesætter sig selv i begivenhedernes centrum. I Danmark, senere i krigens Irak, i USA og så sent som november 2006 i Hong Kong og Iran.
Forrykt retorik
Beck Nielsen skildrer sig selv i disse situationer. Og så, alligevel ikke. For en stor del af forestillingen er fyldt op af dokumentariske indslag. Selve forestillingen begynder med at skuespilleren Jesper Hyldegaard, på vegne af Bush, og som hyret skuespiller, holder en tale af Bush. En tale, der trods sin forrykte retorik, givetvis har været holdt af USA's præsident.
Herefter følger en meget vellykket fremstilling af Bush-administrationens forestilling om rigtigheden af deres politik, deres sprog og deres eviggyldige værdier. 'når jeg taler, bliver I hvad jeg er' og videre 'Mit sprog er jeres sprog, menneskehedens sprog'.
Senere konstrueres en forklaring på at vi - publikum -har været med til at beslutte krigen i Irak i kraft af de demokratiske strukturer, der er i Danmark og resten af Vesten. Forestillingens økonomiske bagmænd ligeså.
Collage
Skuespillerne i Das Beckwerk er på hårdt og nok uvant arbejde. De skal formidle store tekstmængder, dokumentariske taler, skrivelser, præsentere videoer, plancher, fotos. De skal gelejde publikumsflokken rundt fra etage til etage, fra rum til rum. Op og stå ned og sidde. Samtidig skal de prøve at fastholde en sammenhæng i denne collage af en forestilling. Og gøre det underholdende.
Thomas Mørk, der har en fantastisk timing og komik, prøver at gøre portrættet af Beck Nielsen underholdende og seværdigt, men det føles som om, det er lidt i trods.
Stykket har en tone af påtagethed over sig. Er det alvorligt ment, når Beck Nielsen tager til Irak for at udforske demokratiet og holde møder gennem Irak, hvor han kommer frem? Og hvorfor hører vi mest om, hvordan det var for ham, ikke hvad han mødte. Hvad de sagde.
Beck Nielsens projekt er fuld af symboler, teoretiseren, og undren, grænsende til det naive - men er det påtaget? Der en ironisk, distanceret og til tider sarkastisk tone. Som om, der bagved egentlig ligger en klar holdning til tingene.
'Hjem kære hjem'. Teater Grob. Medvirkende: Thomas Levin, Frank Theil og Christine Albeck Børge. Scenografi: Edward Pierce. Instruktion: Per Scheel-Krüger. Frem til 4. april på Kaleidoskop, K1.
The Return of the Democracy af Das Beckwerk/Claus Beck-Nielsen. Til 31.marts. Kunsthallen Nikolaj, København.
Udstilling til 20.maj.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278