Vor jazz-anmelder beskriver her, hvordan jazzmusikere gennem tiderne har brugt musikken politisk
af Ib Olsen
Klarinettisten og orkesterlederen Benny Goodman var den første hvide jazzmusiker, der optog sorte musikere i sit orkester. Tilbud om koncerter i sydstaterne blev afvist, hvis ikke hans sorte musikere måtte medvirke.
Archie Shepp, tenorsax, sopransax og skuespiller, blandede sig ofte i en politiske debat - altid pa de svageste i samfundets side. Hør blandt andet 'Mama Rose' med Arehie Shepp/Jasper Vant Hof live in concert. Denne cd er produceret af Niels Winther og udgivet på hans eget SteepleChase i 1955.
Spaniens krig
Under den spanske borgerkrig (1936-1938) tog mænd fra 57 forskellige nationer til Spanien for at kæmpe mod Francos invasionshær. Mere end 3000 mænd kom fra USA og kæmpede i Abraham Lincoln-brigaden. Folkets kamp for frihed lever i nogle sange, der opstod under krigen. Fire af disse sange findes på bassisten Charlie Hadens og gruppen Liberation Orchestras udgivelse 'Song of the United Front'. Musikken er komponeret af Hans Eisler og med tekst af Bertolt Brecht.
På udgivelsen findes også 'Los cuatro Generales' og 'Viva la cuince Brigada', som begge er gamle spanske folkesange med en ny tekst skrevet under krigen. 'Song for Che' findes også på denne cd, udkommet på Impulse i 1990.
Inden vi helt forlader Charlie Haden og hans egetræsbas, vil jeg lige anbefale hans cd 'Nocturne' med blandt andet den cubanske pianist Gonzalo Rubalcaba. Der er intet politisk budskab her, men den er meget smuk.
Protest mod mord
Sangerinden Abbey Lincoln og hendes mand fra 1960 -70, trommeslageren Max Roach, var begge ivrige forkæmpere for ligeret. Hør cd`en 'Insist Freedom now Suite' samt 'Speak brother, speak'. De kan begge anbefales.
Sangerinden Nina Simones mesterstykke 'Mississippi Goddam' blev lavet som en reaktion på at fire børn blev dræbt ved bombesprængningen af en sort søndagsskole i Birmingham, Alabama i september 1963. Hendes pladeselskab modtog bagefter en række komplet knuste plader tilbage med posten. De var ellers sendt til en radiostation i Carolina.
Simone var i øvrigt en dygtig pianist og sanger, der i sin musik turde vise, at hendes sympati lå hos de små og undertrykte i 'Guds eget Land.'
Oscar Peterson har bidraget med 'Hymn to Freedom.'
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278