23 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Ånden fra 69

KØBENHAVN - Ånden fra 69

Lørdag, 31. marts, 2007, 00:00:00

På tirsdag ruller et multishow ud på Rådhuspladsen

Ungdomshusets er jævnet med jorden, og alle de mange sprudlende aktiviteter, som huset rummede, er sat på gaden og må nu leve videre under åben himmel.
Ungdomshuset var, i det kvarte århundrede det eksisterede, katalysator for et sandt overflødighedshorn af forrygende kulturtilbud for byens fattigrøve og glade sjæle. I Ungdomshuset var der ikke nogen der bestemte, hvad der skulle ske. Netop derfor kunne alt ske, når bare der var nogen der gad tage ansvar, og det var der mange der gad og stadig gider.
Ungdomshuset dannede rammen for de mennesker - unge som gamle - der stadig tror på værdien og kraften i at give til et fællesskab.
Ungdomshusets gamle støtter ruller et show ud på Rådhuspladsen69 for at vise lidt af alt det, huset var. Folkekøkken, musik i alle afskygninger, cirkus, gøgl, events og livsbekræftende, sprudlende glæde trods den svære situation, hvor Københavns Kommune er løbet fra ethvert ansvar.
Ungdomshuset brugte aldrig sin tid på at tækkes pressen, så helt forståeligt er der nok mange, som slet ikke er klar over alt det, huset rummede. Nu er chancen der!
Arrangementet er kun muligt, fordi så mange frivillige stiller op for at støtte den fortsatte kamp, for at København får et ungdomshus til den alternative kultur.
Nikolaj Kirk laver vegansk folkekøkken. Øglegøglerne og Cirkus Panik laver cirkus og workshop på pladsen.
Følgende spiller alle live: Magtens Korridorer, Pato, Ivan Pedersen, 69`ers feat. Peter Peter og 3/5 del Baal i form af Bjørn Fjæstad, Troels skjærbæk og Morten Lundsgaard, Gorilla Angreb, Presint Fetch, Nanna Lüders, Channe Mussbaum / Klezmofobia, Nina Forsberg & Yo-Akim, Death Token, Guddommelig Galskab, Ukrudt, Tao Højgård, Carlas, Peter Ingemann & Stig Møller, Nana Jacobi, A Key is a Key, Karl Bille, Ivan Horn & Tore Eg, Pachanka, Dansk Fløde, Deathtone, Teppop, Ritt Bjerregaard.

Rådhuspladsen, København tirsdag 3. april kl. 15-22

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. mar. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur