I en tid med Bush` højreorienterede kristne fundamentalisme, er en nyoversat bog med Russels velovervejede angreb på kristendommen aktuelle

af Klaus Haase
Hvorfor i himlens navn er jeg ikke kristen?
Sådan et spørgsmål kan mange af os stille os selv. Dét spørgsmål stillede filosoffen og matematikeren Bertrand Russell (1872-1970) sig selv flere gange i sit liv.
Gennem en årrække skrev han essays om sit forhold til kristendommen i særdeleshed og religion i almindelighed.
I en tid med Bush` højreorienterede kristne fundamentalisme, er en nyoversat bog med Russels velovervejede angreb på kristendommen aktuelle.
De blev først udgivet i 1957.
Russell var ikke bare skrivebordsfilosof: Han tog til Sovjet og diskuterede med Lenin. Han nåede at blive afsat fra flere stillinger, ja endda at gå i fængsel for sin socialistiske overbevisning.
Med velovervejet dialektisk elegance piller han kristendommens argumenter fra hinanden. Lige fra argumentet om verden som et guddommeligt design, over Kristi tro på helvedes ild som straf, til kristendommens forhold til seksualitet - med de skrækkelige følger det har haft...
Han kritiserer kristendommen for at have gået hånd i hånd med imperialismen gennem tiderne.
Afslutningsvis er der et essay, hvor Russell går i dialog med en katolsk filosofi-historiker. Dette essay virker lidt for abstrakt og overordnet i forhold til de andre mere håndfaste essays, hvor sproget er klart og tilgængeligt og aldeles brugbart i en argumentation om bogens emne.
Måske sidder Russell nu oppe i sin himmel (som han ikke tror på) og diskuterer med Karl Marx om kristendommens selvmodsigelser. Hvis gud altså har tilbudt ham en vakant bolig for ikke troende...
Bogen kan anbefales. Naturligvis er der det forbehold, at den er fra 1957. Siden da har vort hjemlige forhold til kristendom ændret sig væsentligt. Men substansen i bogen er stadig aktuel.

Bertrand Russell: Hvorfor jeg ikke er kristen.
Oversat af Flemming Chr. Nielsen.
Forlaget Bindslev. 124 sider. Kr. 148,-