I forfatterens opdigtede ¤¤samtaler¤¤ med afdøde borgerlige filosoffer får Marx og Habermas en på hatten. Og Lenin er næsten djævelen selv

af Klaus Haase
Hvad skal vi med al den tolerance? Al den godhed? Hvad er der i vejen med imperialistiske krige?
Engang imellem må de vel for pokker være nødvendige! FN s 'gode hensigter' kan vi ikke bruge! Vi europæere er blevet alt for sociale! Det bremser vores handleevne! Gør os blødsødne!
Engang imellem må vi fra den vestlige verden bare smøge ærmerne op og vise, at nu er det nok! Vi skal være glade for at vi har USA til at gå foran. Vi kan lære en masse af dem!
Dette kunne være noget af et læserbrev i Berlingske Tidende. Eller en kronik i Jyllandsposten.
Det er nu ikke tilfældet. Det er ganske vist en højreorienteret intellektuel, der her udtaler sig.
Det gør han gennem en bog, hvis titel er 'Magt og ret - et opgør med godheden'.
Den kunne lige så godt hedde 'Nåde for nåde'. Ja, den er et moralsk opsang af dem, som vi så mange gange har hørt fra den nuværende regering.

Op af graven
Men en bog skal sælge og vække opsigt. Forfatteren har valgt at gå utraditionelt til værks: Han har taget tre afdøde filosoffer fra den europæiske idehistorie: Machiavelli (1469-1527), Hobbes (1588-1676), Locke (1632-1704) og Hume (1711-1776).
De er hevet op fra graven. Har fået talegaverne tilbage. Helt bogstaveligt!
Forfatteren foranstalter interviews med dem. Lægger rask væk sine egne ord i munden på disse borgerlige tænkere. Naturligvis ud fra den vidensbaggrund, han har om dem. Uden at de har en levende chance for at forsvare sig..!
Fælles for de fire er, at de i deres skrifter værner om den private ejendomsret. At de nærer en skepsis til det sociale ('det gode' ) i mennesket. Og så anser de det for en absolut nødvendighed, at vi har en stat, der kan holde os i ørerne. Kontrollere os.
Locke talte i sine skrifter om, at samfundet skal styres af 'en suveræn hersker', som folket laver en samfundskontrakt med - alternativet er 'alles krig mod alle'.
Ligeledes skrev Hobbes om 'Den suveræne statsmagt' og 'samfundskontrakt'.

Del og hersk
Machiavelli skrev i sin bog 'Fyrsten' en slags kynisk anvisning i, hvordan magthaverne - politikerne - med listighed kan dele og herske. I dag ville vi kalde det 'Strategisk planlægning'.
Tænkeren Hume lægger sit til denne borgerlige tænkning ved at nære en stor skepsis til den menneskelige fornuft. Som moralfilosof er han typisk konservativ.

Fogh i dag
Man aner mange paralleller til den danske borgerlige regerings menneskesyn: Regeringen har ladet staten træde i karakter som 'suveræn magt' i forhold til kommunerne, der økonomisk er bundet på hænder og fødder. Der er en udpræget skepsis overfor offentligt ansattes evne til at handle fornuftigt, derfor skal de kontrolleres i hoved og r! med diverse skemaer og målingssystemer.
Anders Fog har lært meget af Machiavelli, hvad angår strategisk planlægning - som politisk spin er et eksempel på.
Omtalte afdøde tænkeres kontrakt-tænkning falder også glimrende ind i Foghs forhold til vælgerne.
Men tilbage til forfatterens nærmest intellektuelle nekrofili: Afdøde tankefæller kommer i 'den varme stol'.
Hobbes forsvarstale fra graven er en hyldest til Irak-krigen og en hån overfor FN, der betegnes som en papirtiger.
I 'samtalerne' får Marx og Habermas en på hatten. Lenin er næsten djævelen selv. Og sådan fortsætter bogen!
Hvad de fire tænkere rent faktisk selv ville have ment om bogens eksperiment, kan man kun gisne om. I små grå klummer lader forfatteren almendannelsen komme til udtryk ved at beskrive andre kendisser blandt tænkere a` la` 'Freud på fem minutter', så kan alle deltage i en god borgerlig diskussion om de gode, de onde og den borgerlige tænknings velsignelser.

Mikael Jalving. Magt og ret - et opgør med Godheden. Gyldendal.160 sider. Kr. 175,-