69-årige Poul Dissing med band melder klart ud. Det er nødvendigt at tage politisk stilling. Her og nu. Ny samfundskritisk cd er på gaden

af Anders Fenger
To forskellige koncerter indenfor kort tid har prentet sig i Poul Dissings erindring.
Den med indenrigsministeren og den i Ungdomshuset et år før gravemaskinen skabte hullet i husrækken på Jagtvej i København
På første række til Dansk Sygeplejeråds årsmøde sad den inviterede indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sidste år ved siden af Dansk Folkepartis sundhedsordfører i sit 'lyserøde Chanel-suit'.
Og så spillede Poul, sønnerne Ras og Jonas samt Las Nissen en af de skarpeste, politiske sange på pladen 'Hjemløs' nemlig nummeret 'Jeg er fortabt'.
'Men hvad er det der skerhvad er det jeg serkryber af stedmed krummede tæerjeg må se mig tilbagefor hvert eneste skridtjeg er gået i sortdet er kommet for vidt'
De prominente gæster på første række holdt stilen under sangen, der i øvrigt er første nummer på den nye cd, der udkom i går.
Omkring politikerne jublede hundredevis af sygeplejersker, der godt fattede pointen og hentydningen.
'Er vi fortabter alt forbandetburde vi snart forlade landetsammen med alle de fremmødte fremmedemå vi forlade de uforskammede'
Den anden koncert, trubaduren Poul Dissing. erindrer med glæde, var dén i Ungdomshuset i København i maj sidste år.
- Taget løftede sig, da vi spillede 'Jeg er fortabt' Verdenspremiere, i øvrigt. Aldrig har vi fået et så langvarigt bifald på en sang, erindrer musikeren med et smil.
På cd`en synger han og Annisette nummeret som en duet. Det er første gang siden Christiania-sangen 'I kan ikke slå os ihjel', at de to synger sammen på et nummer.

Skarp og politisk
'Jeg er fortabt' har Poul Dissings kone, Pia, skrevet.
Hendes tekst satte gang i de tre gange Dissing og Las Nissen.
Det er der kommet en usædvanlig skarp politisk skive ud af. Musikalsk en blanding af intet mindre end dansk-amerikansk, blues-inspireret rock- og folk-visesang. Optaget på fem dage. Mere rocket, flosset i kanten.
- Ja, den har politiske undertoner, underdriver Poul Dissing klædeligt med et lunt smil, og kigger ud af pladeselskabet Artpeoples vinduer i Vestre Farimagsgade i København.
Det er næsten sommer udenfor. Kirsebærtræerne i H.C Ørstedsparken har netop besluttet at springe ud.
Jamen Poul. Alle andre gamle 68`erne går den stik modsatte vej, bliver borgerlige og opslugt af friværdi. Er du ikke bange for at også dine holdninger og tanker bliver gamle?
- Næh. jeg tænker ikke på friværdi og det der. Vi er flyttet på landet - til Hundested - fra København for at få fodfæste og frisk luft. Jeg er kommet tilbage til mit oprindelsessted. Min far havde et gartneri i Furesø. Og nu har jeg ikke langt til fjord og skov.
- Men mine holdninger de er de samme, om jeg bor i byen eller på landet, tilføjer den 69-årige sanger, der igennem årene mest er kendt for sit samarbejdet med Benny Andersen og især Svante-viserne, der udkom første gang i 1973.

På krykker
I december sidste år faldt han ned af en trappe og brækkede sit bækken. I månedrne efter gik der tid med hospitalsophold, smerter, krykker og medicin.
Men det gav også god tid. Tid, som den altid travle Dissing fandt meget nyttig. Det gav ham lyst til at få nye sange på repetoiret. Til selv at komponere og gå i studiet med sønnerne Rasmus og Jonas samt Las Nissen.
Ras på 36 fortæller om processen, der gled uden om de nære kærlighedssange og 'hjerte-smerte'-numre.
- Efterhånden var der så mange ting, vi var utilfredse med. Vi blev nødt til at påtale det. Og i det hele opstod denne røde tråd, et tema. Og det var meget politisk.
På den nye cd findes sange af begge sønnerne, af Poul, af hustruen Pia og af Las Nissen. Foruden en af Benny Andersen. Selvfølgelig.
Teksterne handler om hjemløse i gadebilledet, om asylansøgere, ensretning og åndløshed i samfundet af i dag.

Er der noget galt med de normale temaer i mange musikeres produktioner? Er det hele blevet for selvtilstrækkeligt?
- Det er fint nok med de nære kærlighedssange. Dem kan jeg godt lide. Men vi har på en måde taget bladet fra munden. Vi er priviligerede som kunstnere, der kan tillade sig at sige ting, uden at komme med løsninger på det hele. Men vi synes, det er vigtigt at prøve at gøre opmærksom på nogle ting, som vi synes er et problem i samfundet. Dét benytter vi os af, siger Las Nissen, og rykker frem i den sorte sofa i mødelokalet på syvende sal i Christiani og Nissens gamle bygning, Ørstedhus.

I sangen 'Jeg er fortabt' lyder det, 'alt jeg har tænkt på må jeg nu revidere'. Hvad er det, der rør Jer ved de linier?
- Den sang handler netop om, at vi alle har siddet i for lang tid og skrevet sange om de helt nære ting og tænkt på os selv, mens der skete ting ude i verden og i Danmark, siger guitaristen Las Nissen og klør sig i skægstubbene.
- Der er sket ét og andet de sidste 10-15 år, mens vi har haft så travlt med alt muligt andet. Pludselig var vi med i krige. Samtidig blev de fattige behandlet skidt. Det samme med asylansøgerne.
- Og så ender det hele med en brat opvågnen og Muhamed-krisen, hvor kommunikation mellem folk går helt forkert.
Jonas Dissing skyder hurtigt ind.
- Ja, i en sådan situationfinder man ud af, hvor hult det hele har været, mens man i årevis har snakket om at spise økologisk og være bæredygtig.
Han tilføjer dog hurtigt i samme åndedræt, at der selvfølgelig ikke er noget galt med økologi osv.
Las Nissen runder sin kommentar af.
- Under pladeprocessen sagde vi til os selv: Hov, er det sådan verden er kommet til at se ud? Mens vi trillede tommelfingre?

At revidere
Det lykkes omsider Poul Dissing at få ordet. Det er tydligt, at han egentlig nyder at lade 'drengene' og Las komme til fadet. Han læner sig tilbage i sofaen og kommer med hænderne til at streje den brune filthat, han er så kendt for.
- Min kone har altid - tidligere - været stolt af at rejse rundt i verden med Dannebrog på rygsækken. Nu må hun revidere det hele, siger sangeren, der er født den 27. januar 1938.
- Det er meget pinligt, at det er kommet så vidt, mener han, og parodierer nærmest Anders Fogh, der gik som en cowboy ved siden af George Bush under dennes besøg i Danmark forrige år.

'for frygten gør en fejblind og stumog så glemmer vi'

Las Nissen har talt sig varm.
- Den den siddende regering har i sine to perioder vist en uhørt arrogance. Og dét virker virkelig provokerende på folk. Regeringen giver jo ikke plads til andre holdninger, end sine egne.
- Man får kniven på struben. Enten klapper du kaje, tjener dine penge. Eller også må du sige og gøre noget, pointerer han og slår ud med armene.
Ras nikker. Han har lavet en sang på cd`en med titlen 'Hjemløs'.
- Jeg skrev den fordi vi ser flere og flere hjemløse i gadebilledet. Det er ubehageligt at opleve. Man har en tendens til at kigge den anden vej. For vi vil helst ikke ende dér, hvor de er. Man vil glemme, de findes. Men man ser dem hele tiden.
- Det gør mig indgigneret, at vi i et så rigt samfund byder folk dét liv. De vælger jo ikke selv at bo på gaden og samle flasker, vel, siger han og kigger på de tre andre omkring sofabordet.

Håb
Men der er også livsglæde og håb i Jeres tekster. Et sted står der: 'det lyder nok som naivt utopi, men tænk hvor smukt det ku` bli`'.
- Ja det hele kan også blive for trist. Hvis ikke, vi kan tro på, at det kan blive bedre, ender man som fatalist. Så kan det hele bare sejle derudaf. Så går det ned. Man er nødt til at tro på, at ting kan blive bedre, siger Las.
Som musiker føler han sig priviligerede, sådan at kunne sige sin mening. Men det skal være uden løftede pegefingre.
- Vi siger ikke til folk, at de gør noget forkert. Vi har for eksempel ikke en sang specielt til Fogh med navns nævnelse.

Man ser ham på bænken i de riges byeller bag ved en busk hvor han er krøbet i ly

- Men i og med at vi giver udtryk for, hvor vi selv har sovet i timen, kan det inspirere andre til at tænke over tingene. Man bliver nødt til at have sig selv med, når et budskab skal afleveres, siger han og mindes de alt for mange løftede pegefingre fra barndommen.
- De duer i hvert fald ikke, smiler han og rejser sig.
De fire gør klar til at forlade hovedstaden.
Bandet skal til Næstved. I radioen. Dagen efter skal de til Århus.
Turneen er i gang. De glæder sig meget. Selvom turneen er beskåret på grund af Pouls bækken-skade.
Jonas glæder soig til det blandede publikum.
- Selvfølgelig er det Pouls stampublikum. Men de kommer også i især de større byer.
- Går du ind på MySpace kan du se mange unge, der flipper helt ud over Pouls plader fra 1970`erne. det er ren kult, griner han.
Poul hanker op i sin krykke og smiler.
- Afsted, afsted.

Læs Ole Ree`s anmeldelse af CD'en 'Hjemløs'

Lyt til sangen 'Jeg er fortabt' på Dissing, Dissing, Las og Dissings hjemmeside: www.povldissing.dk eller på deres side på MySpace.