Rialto Teatrets allersidste forestilling, ¤¤Madame Butterfly¤¤ er enkel, dramatisk og inderligt intim. Skam jer, I danske teater-slagtere

af Anders Fenger
Aldrig er opera oplevet så 'tæt på' som opsætningen af Madame Butterfly' på Rialto Teatret, Frederiksberg, København.
I hvertfald på denne bredde- og længdegrad.
Placeret på 1. sal i den lille, intime teatersal på Frederiksberg kunne man se direkte ned på sangerne, mærke deres kraft og iagttage deres øjenkontakt med hinanden. Et vaskeægte drama udspillede sig.
Iscenesætteren Anders Ahnfelt-Rønne har sørme gjort en dyd ud af at få operasangerne til at spille skuespil med stort 'S'.
Vi følger det følelsesladede drama, som bygger på Giacomo Puccinis opera, i hen ved to timer. Vi suges ind i især Kristine Becker Lunds fortolkning af Madame Butterfly. Hvilken fylde, sødme, afrundethed - men også skarphed - i stemmen!
At scenen er overskuelig og ikke på størrelse med en middelsvær rådhusplads, gør, at vi bevarer koncentrationen. Og dét at vi ikke skal overhældes med tonstunge toner fra et enormt orkester - men derimod af de enkle toner fra pianist Madeleine Sjöstrands flygel - gør, at vi er 'tændt' hele vejen.
Og så tak til Anders Ahnfelt-Rønne for ikke at vise os USAs konsul Sharpless i den japanske by Nagasaki som en ubetinget sympatisk person.
I et interview har iscenesætteren Rønne selv sagt, at 'Han (Sharpless red.) er retskaffen, men også ensom, vred og uhyre sikker på sin position som repræsentant for Vesten.'
Et lille indspark i debatten om USAs aktuelle selvglæde verden over? Måske...
Og så et lille mere nært indspark. Det er intet mindre end en kulturel helligbrøde, at Københavns Teater nu arrogant har besluttet at kvæle Rialto Teatret ved at lukke for pengestøtten på fire millioner om året.
I ved ikke, hvad I gør.

Madame Butterfly. Rialto Teateret. Synges på italiensk! 14. april - 14. maj.