Ny bog om graffiti bør medføre et ændret syn på denne form for ungdomsprotester imod et tiltagende koldt og fordømmende samfund.
af Mauri Johansson
Der er næppe ret mange kulturfænomener, der i den grad kan dele befolkningen i to modsatte lejre end graffitien.
Fænomenet er relativt nyt. Det har ikke mere end ca. 25 år på bagen i Danmark og cirka 35 år i New York.
Mariane Hedegaard, professor i udviklingspsykologi i København, har gennem 10 år - med indlevelse og grundige studier - interviews mv. samlet sine erfaringer op i bogen 'Graffiti som engagement'.
Hun ønsker at give en dybere forståelse af det hun kalder 'graffitiens hemmelige verden'.
Unge drenge i New York fandt på denne nye måde at præge det offentlige rum på. Ofte i protest mod de håbløse sociale forhold og fremtidsudsigter i slummen i 1970`erne. Togene, der faldefærdige raslede rundt i subwayen var oplagte mål. De blev set af mange og dekorationen af dem provokerede i sær politiet.
Det krævede både kunstnerisk talent, mod og hurtighed om natten at dække store flader med ofte forbløffende præcision af farver og former og opleve suset af spænding.
Graffitien er for det meste kriminaliseret verden over, Men der er dog variationer i, hvor hårdt myndighederne slår ned. Tolerante kommuner stiller endda flader til rådighed.
Graffitifællesskaber har strenge hierarkier. Der er en meget veludviklet slang omkring de forskellige typer af tags, throw-ups og
pieces i mere eller mindre læselig wild-style.
Stilfornyelsen sker hurtig. Graffitimalerne arbejder med grundige skitser, alene eller i små hold. Nybegynderne, toys, må slide for at skabe sig en kunstnerisk identitet for at blive optaget i de etablerede grupper.
Internettet formidler inspiration, og de veletablerede rejser verden over for at vise sig frem. Fame, at blive anerkendt og den bedste, er hele tiden målet.
Det er lykkedes Mariane Hedegaard at skabe den fortrolighed der skal til for at gennemføre interviews med udøverne.
Bogen indeholder et væld af indsigt for de interesserede. Et sandt festfyrværkeri af farvestrålende billeder af graffiti dekorerer hver side.
Læsningen kan medføre et ændret syn på denne form for ungdomsprotester imod et tiltagende koldt og fordømmende samfund, hvor i sær de unge må holde for når knippelsuppen skal uddeles af tæskeglade strissere.
Mariane Hedegaard. : Graffiti som engagement. Forlaget KLIM, 2007. 150 sider. Kr. 249.-
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278