Hvilket samfund ønsker vi? Og hvad har vi egentlig fælles? Jørn Lund eftersporer tidsånden

af Henk Hansen
Med 'Det faglige løft' har Jørn Lund markeret sig ved i et smukt sprog at spore tidsånden og komme med anbefalinger til, hvordan ånden kan bringes på bedre tanker.
Altså en tankevækkende og stimulerende debatbog, der fortjener at blive læst af mange.
I hans sporing af tidsånden er sanserne åbne. Her et par smagsprøver:
'Det drejer sig om penge; det har det på mange måder altid gjort, men vi lever i en tid, der har givet den kommercielle tænkning et råderum som vist aldrig før. Aviser og andre medier har flere og flere sektioner og særtillæg om økonomi og business; det virker, som om man vil gøre danskerne til en nation af spekulanter.'
'Proppen er også gået af mange erhvervsfolks bjærgsomhed. Direktørlønningerne stiger under henvisning til de internationale (læs: amerikanske) direktørlønninger, selv om faren for udvandring fra dansk erhverslivs top er til at overse (...) Man kunne næsten fristes til at blive socialist, hvis man ikke vidste bedre.' Og videre:
'Meget i tidsånden har erstattet tillid med mistillid, og her kan evalueringsredskaber og -systemer blive en hindring for kvalitetsudviklinger, hvis de ikke doseres og anvendes skønsomt.'

Skadelig
'Økonomitænkning er nyttig og nødvendig i mange sammenhænge, mere som middel end som mål'.
Jørn Lund spørger:
'Hvilket samfund ønsker vi? Og hvad har vi egentlig fælles?'
Og svaret:
'Der er to stærke kræfter. Vi vokser ind i det samme sprog og har det i os hele livet, og vi følges ad i skolen. Dér lærer vi, helt uden at føle, at vi lærer noget, at man kan have forskellig baggrund, forskellige interesser, forskellige former for begavelse, forskellige grader af begavelse.'
'Det er meget værdifulde erfaringer. For resten af livet skal vi kunne samarbejde med folk, der kan noget andet, noget vi skal have respekt for, også selv om det måske ikke rækker så langt. (...) En elite uden en udviklet social begavelse er ikke godt for et samfund med vores idealer. En tidlig sortering er ikke kun synd for de svage, men også for de stærke.'
Erstattes ordet 'synd' med 'skadelig', er jeg ret enig med Jørn Lund.
Et elite-skolesystem og et samfund for eliten er skadeligt og destruktivt. En socialistisk samfundsomvæltning - og forberedelserne dertil - er den største og stærkeste demokratiseringsproces i samfundsforholdenes øjeblikkelige udvikling.
Anderledes kan det ikke være, når befolkningens flertal bemægtiger sig magten, og sætter fokus på fællesskabets interesser.
Indrømmet; vi har høstet erfaringer om uhyggelige hændelser i 'socialismens' navn. Det er sikkert dem, Jørn Lund har i tankerne med bemærkningen, 'hvis man ikke vidste bedre.'
Noam Chomsky giver i sin bog 'Failed States' fra 2006 eksempler fra snart sagt alle kontinenter på, hvordan brede folkelige bevægelser udvikler og udvider demokratiet, samt demonstrerer et helt nyt udviklingspotentiale for deres lande. Og eksempler på, hvordan disse bevægelser bliver knust og smadret i blod og vold, fordi England og senere USA kun - med rettidig omhu - forfølger egen elites interesser.
Desværre er 'Failed States' ikke oversat til dansk. Mon Gyldendal gør det? Eller 'Forlaget Arbejderen'?
Med den danske venstrefløjs stadige fremgang, er det svært at overse berettigelsen for en dansk udgave!
Her vil - rettidig omhu - bidrage til det velorienterede og det progressive.

Fremmer fordummelsen
Lad os vende tilbage til Jørn Lunds bog og tage fat på en anden side af dansk dannelses- og uddannelsespolitik og spørge:
Hvordan kommer vi videre med at udvikle fællesskabet? Et par væsentlige afsnit af bogen må springes over, så vi nu er fremme ved finalen, og her fremkommer Jørn Lund med et svar:
'Debatten om skole og uddannelse skal for at udvikle sig konstruktivt løftes ud af de forskellige sproglige reservater og gennemføres i et samspil mellem elever, forældre, lærere, de uddannelsessøgende, institutionerne, organisationerne og politikerne. I mange år har aktørerne forskanset sig bag meget forskellige udtryksformer.'
Hver aktør taler sit fagsprog, som blot fremmer forvirringen og medvirker til det forfald, som Jørn Lund gerne vil imødegå. Han fortsætter:
'Debatten må flytte sig, både tematisk og sprogligt. Og det må ikke blive ved debatten, hvis Danmark skal kunne kalde sig et foregangsland.'
Flytte sig hvorhen?
'Der er brug for almen viden, grundlæggende kundskaber, faglige kvalifikationer og praktiske færdigheder på alle niveauer. Men også brug for mennesker der kan tale sammen.'
Så skal Danmarks uddannelsessystemer løftes ud af den tiltagende management-, økonomi- og detailstyring, må man gøre sig klart, hvad der fremmer og hvad der hæmmer et højere fagligt niveau i hele uddannelsessektoren. Og denne klarhed skal give sig udslag i handling.
Bogens mest beske kommentar kommer fra en anerkendt dansk forsker i genetik, Steen Willadsen. Han har i årtier forsket i Canada og USA, og på baggrund af sine erfaringer udtalte han for nogle år siden til Politiken:
'Jeg mener at genetikkens rolle for tiden overvurderes. (...) Vort hovedproblem er ikke, om det måske ad åre bliver muligt med genetiske midler at gøre børn klogere, men at det i øjeblikket ikke blot er tilladt, men officielt bifaldes at fordumme dem - og os - med ikke-genetiske midler.'
Det er denne fordummelse Jørn Lund stiller skarpt på. Oplysningstidens fremtid står på spil.

Jørn Lund. Det faglige løft. Gyldendal. 144 sider. 150 kr.