Energi, fest og kulturkamp er helt centrale ord for ¡Patchanka!. Gør kampen til en fest, siger bandet, der spiller i dag på Rød 1. maj klokken 16.30 i København

af Anders Fenger
En bastard-raket med gang i den. Protest gennem fest. Rebelskhed med glæde. Venstrefløjen er fedest at optræde for!
Det er ordene, der uden tøven kan sættes på bandet ¡Patchanka!
Ordet betyder på spansk da også 'gang i gaden¤¤.
Det fem mand store orkester blander af hjertens lyst de latinske rytmer, ska, reggae, balkan, hip-hop og punk-rock. For visse læserne er de måske bekendte. Bandet har både optrådt på Rød 1. maj, rød sommerlejr og på festen i november sidste år, der markerede stiftelsen af Kommunistisk Parti.
I øvrigt en vild koncert, der endog fik nogle af de ældre kommunister ud på det glohede dansegulv til de skæve rytmer.
I dag den 1. maj kan du så bevæge dig over til indgangen til Fælledparken ved Trianglen i København og høre bandet fyre kanonen af klokken 16.30.
Nic Gast, forsanger og Alex Truelsen, trommeslager, er de to, der plejer at skrive og komponere de ofte meget politiske sange.
De glæder sig begge til dagen i dag.
- Jeg må rose Kommunistisk Partis 1-maj for at gøre det stik modsatte af bare lade folk lulle sig ind i øl-druk på kampdagen. Man opfordrer folk til at være bevidste. Og man sætter unge kræfter på scenen. Man ser bevidst på kulturkampen og reagerer på den, siger Alex Truelsen, 28, da vi snakker med ham og det andet bandmedlem en lun (næsten) sommereftermiddag i parken ved Assistens Kirkegård på Nørrebro i København.
En bastard-vovse sniffer til Alex og løber hen imod den berømte kirkegård, hvor socialismens kulturfolk ligger begravet på stribe under de kølige fyrretræer; Scherfig, Nexø, Henry Heerup. Men også komponisten Thomas Koppel fra Savage Rose.
- Der er sgu altid en god stemning, når vi spiller for den venstrefløj, fortsætter Alex og smiler stort.
- Da vi spillede på en rød sommerlejr kom de ældre folk op til os og sagde tak - vistnok med en anelse stolthed i stemmen. 'Det er vores drenge' kunne de vist ikke lade være at tænke. Vi sagde i hvertfald tak, siger Alex Truelsen, der for tiden bor i det tidligere Rabarberkvarter i Struenseegade overfor kirkegården.
Han understreger, at bandet spiller koncerter for mange forskellige mennesker. Og at de ikke betragter sig som partisoldater for nogen. De er et band med en social bevidsthed.
De to har ikke en decideret en kritik af venstrefløjen for at være for kedelig og fodslæbende, hvad angår kulturkampen. Men der er af og til gået lidt '1970`er-lejrbål' i den, hvor man skuer tilbage.
- Jeg ved ikke, hvordan kulturen var i 1970`erne, men unge i dag er mere flygtige. Vi skal sætte gang i den for at fastholde dem, mener Nic Gast, der spiller guitar og synger i bandet.
Alexander Truelsen kigger over mod kirkegården, hvor en flok er på vej ind for at solbade på gravene.
- Hvis vi spoler tingene 10-10-20 år tilbage, var der ikke meget protest i kulturen. Men nu udkommer for eksempel compilation-cd`er med protestsange, der re-vitaliserer begrebet. Folk er ved at vågne op. Og for eksempel er et kommercielt MTV-produkt som Outlandish kommet frem med statements om, hvor meget de støttede Ungdomshuset. Clemens siger også noget, mener Alex, der selv 'tidligere har været meget politisk aktiv.' Nu er han det gennem musikken. Han lytter selv med glæde til Arne Würgler fra 1970`erne, og har intet imod dén udtryksform.

Energien
Energi og fest er helt centrale ord for ¡Patchanka! Nic på 29 år siger.
- Den positive energi skal trænge ud til publikum, uanset det er på gågaden i Nykøbing Sjælland en lørdag klokken 12, eller til en koncert i Berlin i protest mod G8-mødet, siger forsangeren, der studerer spansk og kommunikation på Handelshøjskolen.
Alex, der er vikar-ansat i lufthavnen som check-inn-arbejder, skyder ind.
- Vi kan ikke ignorere den dér snurren i maven når vi mærker social uretfærdighed herhjemme og ude i verden. Men vi har en speciel måde at bringe energien og indignationen ud over rampen. Man skal kunne bruge energien til noget godt, siger han med eftertryk, og fortæller, at netop morgenens hændelser på hans arbejdsplads, lufthavnen, gav den omtalte snurren i maven. Kollegerne fra kabinepersonalet i lufthavnen strejkede.
- De arbejder efter de mest hjernedøde arbejdstider. Og så får de at vide, at overenskomsten giver store forbedringer. Men det giver minimalt. Så det var fedt at mærke, at en så lille gruppe blandt mange kan lave kaos derude ved at nedlægge arbejde. Selv butikkerne blev berørt. Det hele ramlede. Og dét viser mig, at arbejderne og arbejderklassen virkelig betyder noget, når det gælder.

kamp er fest
I følge Alex Truelsen prøver ¡Patchanka! i sine sange om for eksempel den lille pige i Gaza og ofrene for krigen i Irak, at levere materialet med en positiv energi. Selvom det handler om død og ødelæggelse fra verden omkring os.
- Det er i hvertfald mere i dur end i mol, siger han og skæver over til Nic, der sidder tilbagelænet på græsplænen i sin helt gule Che-Sudaka-t-shirt.
For tiden føjter den sammen med de tre andre gutter, der også stammer fra Vestsjælland, rundt på landets musikscener.
Men optræder også lige så gerne på undergrunds-scener i Tyskland, Sverige og Holland, som til den storstilede, kommercielle Emergenza-musik-konkurrence herhjemme den 9. maj. I øvrigt en konkurrence, hvor ¡Patchanka! vandt første runde og senere semifinalen. I 160 byer blev de nummer tre blandt publikumsfavoritterne.
Alex og Nic mener begge, at bandet må prøve at komme så langt ud som muligt med sine budskaber. De føler, at de deltager i en kulturkamp. Midt i løvens hule. Men at man må komme igennem, hvor det er muligt.
Nic Gast, der startede på arbejdsmarkedet for mange år siden i en pølsevogn på Svanemøllen i København, understreger.
- Du har nok ret i at kulturen bliver gjort til en handelsvare i kulturinsdustrien. Nogle gutter mødes og har det sjovt med deres band. Senere bliver musikken til en vare. Men den var det ikke som udgangspunkt. Det var ikke hensigten. Men nogle mennesker former dem og musikken, så det passer ind i nogle rammer og former.

Kulturkamp
Netop dét ikke at passe ind, er centralt for ¡Patchanka!
De mener, at ensretningen i det liberale Danmark er blevet ekstrem. Al kulturel mangfoldighed kvæles. Christiania er truet. Ungdomshuset i København blev ryddet af terrorkorpset.
Netop dét fik Nic til at lave en sang, der næppe bliver spillet på P3, som de begge to i øvrigt anser for totalt forfladiget og ensartet.
Sangen beskriver følelsen af frustration ovenpå rydningen af 'Ungeren', der lå lidt længere omme bag kirkegården. Netop på Jagvej 69 spillede bandmedlemmerne sin første koncert i København. Nic reciterer fra sangen.
'its time to put mask and gloves onfuck the media time to ignite and stay strong'
Nic ser bestemt ud.
- Det er ikke, fordi jeg selv ville gøre som i teksten. Men jeg ville beskrive de følelser, folk på gaden havde i de dage, siger han, og tilføjer med et smil, at ikke alle i bandet var helt enige med ham i den tekst.
Men Alex støtter ham fuldt ud. Rydningen en sand krigserklæring fra politikernes side.
- Men de borgerlige har skudt sig så hårdt i foden. Man har presset citronen og pisset folk op og ned ad ryggen. De får en modreaktion big time om nogle år.
Det lover jeg dig, slutter Alex og hiver Nic op fra græsset.
- Indtil videre skyder vi kanonen af musikalsk den 1. maj til et brag af en koncert, siger de samstemmende.

¡Patchanka! www.patchanka.dk. Booking: 29 78 55 55