Kommunistisk Parti har fået et logo, en rød femtakket himmelstræbende stjerne med konturer af hammer og segl indeni.
I går præsenterede Kommunistisk Parti sit nye logo på stormfaner over hele landet.
Logoet er et resultat af den konkurrence, som blev udskrevet kort efter, at Kommunistisk Parti var blevet stiftet.
Konkurrencen blev vundet af Peter Wolff, som har et lille firma i Præstø, 'Peter Wolff Grafik & Foto'.
Logoet er en rød femtakket himmelstræbende stjerne med konturer af hammer og segl indeni. I en to-farvet udgave, som kan bruges på stormfaner, t-shirts og lignende, er hammer og segl gult og ligger ovenpå stjernen.
Den 37-årige Peter Wolff besluttede sig for at deltage efter at have læst om logokonkurrencen i Arbejderen.
- Det er jo ikke hver dag, chancen byder sig at få lov at lave et partilogo. Det er en opgave, som det ellers kan være svært at få, siger han.
- Så synes jeg også, at det var en spændende udfordring at få de gamle symboler indarbejdet i noget nyt, siger Peter Wolff til Arbejderen.
Samlet set deltog omkring 20 forskellige personer og grupper i konkurrencen. I alt er der indkommet over 120 forskellige forslag.
Kommunistisk Partis landsledelse valgte Peter Wolff som vinder. Andenpladsen i konkurrencen gik til Bo Winding, og tredjepladsen til Rune Bødker. Begge med gode forslag og ideer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278