Munk & Pollner har skabt en rasende underholdende og alvorlig forestilling om ensomhed blandt unge danskere. Den er helt grydeklar til servering i skoler og gymnasier

af John Bruun
Ensomhed blandt unge er et stort problem. Ifølge Munk & Pollner Produktion, som står bag forestillingen 'Ene men stærk?' på Bådteatret, føler 25 procent af unge i ottende klasse sig ensomme.
Forstads-københavneren Stefan kommer ind på scenen med en pistol i baglommen.
Det kan vidst godt gå hen og blive temmelig desperat, det her.
Han begynder at snakke med sig selv - han er jo ensom. Heldigvis toner han selv frem på en monitor, så det er både nemt og sjovt for publikum at følge med i Stefans dialog med sig selv på skærmen.
Han er åbenbart enebarn og har et par småborgerlige, kedelige forældre, der altid lader fjernsynet køre, mens de spiser, og som er fuldstændig ude af stand til at snakke med Stefan og gennemskue, hvad der plager ham.
Stefans mor og far toner også frem på skærmen i karikerede udgaver. Det er Stefan selv, der fremfører sin egen version af forældrene, hvilket gør dem uhyre endimensionelle og dejligt nemme at grine af.
På samme måde støder vi også ind i skolepsykologen, og vi hører om, hvordan Stefan har prøvet at skade sig selv for at skabe lidt opmærksomhed.
Han har også skrevet en stil engang om at begå selvmord, og vikaren Theis tog faktisk historien alvorligt og spurgte, om den handlede om ham selv. Så Theis er en stjerne i ensomheds-universet.

Desperado-sang
Med jævne mellemrum afbryder Stefan dialogen med sig selv og personerne på skærmen. Han griber en guitar og synger sange skrevet til stykket akkompagneret af Mathias Nielsen, der hele tiden er til stede på scenen med el-orgel, rytmeboks og klar med kommentarer til Stefans enetale.
Sange om den ensomme unge amerikanske desperado, der gik amok på en highschool med et automatvåben eller klassens billedskønne pige, der var feteret af alle, men alligevel døde ung i ensomhed af en overdosis.
På 45 minutter kommer duoen på underholdende vis omkring alle mulige aspekter af ensomheden. Det er tilpas let, åbent og udogmatisk til at skabe lyst til at diskutere problemet - og det er netop formålet.
Stykket er skabt til at åbne op for snak blandt unge i ottende og tiende-klasser og gymnasier.
Det fokuserer især på konkurrencen og angsten for at være udenfor i teenageårene blandt jævnaldrene, som skærpes af, at det med at erobre kærester bliver vigtigt.
Forhåbentlig vælger rigtig mange skoler at afsætte penge til et stykke, der på så seriøs og kvalificeret vis kan skabe basis for vigtige diskussioner om et tabu-belagt emne.
Det er taber-agtigt at sige at man er ensom , men taber-Stefan på scenen er en god kick-starter til det nødvendige livtag med problemet.

Ventilen
'Ventilen' er et tilbud til unge ensomme om at få anonym rådgivning og et sted at være, som findes flere steder i landet.
Hver aften er der debat efter forestillingen. På premiereaftenen fik to repræsentanter fra Ventilen i Læssøesgade i København lejlighed til at fortælle og svare på spørgsmål om deres sted, hvor unge møder andre unge frivillige mellem 18-30 år og får god hjælp til at skabe kammeratskaber og opbygge tillid og selvtillid.

Ene men stærk. Tekst og musik: Nils P. Munk, Stephan Pollner og Mathias Nielsen. Medvirkende: Stephan Pollner og Mathias Nielsen. Scenografi: Theis Witzel. Instruktion: Rolf Heim. Bådteatret indtil 19. maj.