18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Brecht er inde i varmen

Brecht er inde i varmen

Torsdag, 10. maj, 2007, 00:00:00

51 år efter sin død vrimler det med Brecht-fortolkninger. Både i Sverige, men også i Danmark. Nyt arrangement på fredag i København

af Ulf Telemann
Der råder en sand Brecht-feber lige nu i Sverige. Både i Stockholm og Lund. Overalt er der Brecht-teater og Brecht-musik.
Efter Röda Kapellets koncert med Rikard Schönström i en udsolgt sal i SOL-centrum i fredags, var det den 1. maj tid til en ny vidunderlig koncert med det danske Oktoberkoret i Stadshallen, Lund.
Koret sang under ledelse af den ligeså smukke russiske leder Esther Bobrova Lange.
Korsangen var præcis og balanceret uden at det egentlig kunne mærkes, at musikken egentlig var svær at fortolke.
Akompagnementet denne aften blev mestret af den ligeledes russiske og smukke Ludmila Lysenko, som spillede distinkt og herligt musikalsk.
Vi fik musik av Weill, Eisler og Dessau. Vel var det fint at lytte til koret, men højdepunktet blev alligevel den danske skuespiller og sanger Birgitte Bruuns solotolkninger af et antal mere eller mindre kendte Brecht-sange.
Hun sang Brecht med en egen autoritet. Sandheden er, at hun tryllebandt hele auditoriet med sin fantastiske sang, men også med sine humoristiske og indsigtsfulde præsentationer af Brecht og hans tekster.
Publikum, vel hundrede personer, klappede i hvert fald energisk.
Det var som sagt en skøn koncert. Jeg siger til Jer som ikke var til stede. Det var synd, I ikke kom. Men måske var det alligevel held. Der var allerede fuldt!

I morgen, fredag den 11. maj kan du høre Bertolt Brecht i musik. Oktoberkoret synger kantate komponeret over Brechts Svendborger Gedichte. En dansk uropførelse. Birgitte Bruun synger sange af Brecht/Weil. Koncerten slutter med fire sange nyarrangeret for solostemme og kor. Klaverakkompagnement, Ludmila Lysenko.
Klokken 20. (Fri entré)
PH Cafeen, Rejsestaldene, Halmtorvet 9A, København V.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. maj. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur