En uge med fokus på velfærd i Café Oskar 21.-24. maj 2007
Tusindvis af århusianere var i 2006 på benene i kampen mod de forringelser, der over en bred front rammer alle velfærdsområder i byen. Socialdemokraterne står i spidsen for at tromle en neoliberal politik hen over hovedet på Århus` borgere.
Fra 2007 vil budgettet for Århus blive nedsat med over 400 millioner kroner hvert år. Det betyder flere udliciteringer, privatiseringer og store forringelser for den almindelige århusianer, selv om vi lever i et af verdens rigeste lande.
Men hvorfor kan vi i Danmark ikke sikre en ordentlig velfærd, når for eksempel et tredjeverdensland som Cuba udbygger velfærden med gratis uddannelse, gratis lægehjælp, færre elever per klasse og så videre?
Vær med til at diskutere, hvordan vi ikke bare forsvarer velfærden i Århus, men også forbedrer den. Café Oskar danner i uge 21 rammen om lysbilledforedrag, film, oplæg og paneldebat om velfærdskampen.
Mandag 21. maj
KAMPEN MOD FORRINGELSERNE - Klokken 16.30 vil Claus Jensen, faglig sekretær i BUPL Århus, holde oplæg, hvor han kommer ind på emner som demokrati, strukturændringer, ændringer af velfærden og hvorfor kampen i efteråret fik så stor opbakning, når selv Socialdemokraterne ikke var på vores side. Under oplægget viser han lysbilleder fra velfærdskampen.
tirsdag 22. maj
HVORFOR KAN CUBA? - Film om New Zealands afvikling af velfærdsstaten, rejseberetning fra det cubanske samfund og sammenligninger med det danske velfærdssamfund. Debat om vores velfærd; hvorfor kan Cuba udvikle velfærden, når et rigt land som Danmark er ved at afvikle den?
Klokken 16.30: Film om New Zealand. Efter filmen kan der købes mad.
Klokken 18.00: Vi lever i et af verdens rigeste lande, men står i en forsvarskamp for vores levevilkår. Ulla Nygaard fortæller om sine indtryk af det cubanske samfunds velfærd, blandt andet uddannelsesområdet, den sociale sikring og sundhedspolitikken. Ulla var i Cuba i efteråret 2006. Arne Knudsen, medlem af byledelsen i Kommunistisk Parti Århus, sætter billeder på den danske velfærd.
torsdag 24. maj
KAMPEN OM VELFÆRDEN - Klokken 19.30: Paneldebat mellem Kommunistisk Parti, SF (Dorthe Lausten), Enhedslisten (Kjeld Hvalsø) og Socialdemkraterne. Århusianerne har fået nok af den neoliberale politik, der afvikler velfærden. Derfor blev borgmester Louise Gade sat på porten ved sidste byrådsvalg. Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten sidder nu med et flertal i byrådet, men borgmester Nicolai Wammen vil hellere gennemføre Anders Foghs politik i kommunen end forsvare velfærden. (Socialdemokraterne er inviteret med til debatten).
Velfærdsuge 2007 arrangeres af Kommunistisk Parti Århus og Rød Ungdom Århus.
Café Oskar
Mejlgade 49, Århus Mandag 21. maj kl. 16.30: Kampen mod forringelserne
Tirsdag 22. maj kl. 16.30: Hvorfor kan Cuba?
Torsdag 24. maj kl. 19.30: Kampen for velfærden
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278