Rød Sommerlejr er også musikværksted, kreativt arbejde og mulighed for at fordybe sig i marxismens klassikere
Eftermiddagene på Rød Sommerlejr er fulde af tilbud til dem, der ikke bare vil slappe af eller sidde og hygge sig i lejrens café.
Unge, der har lyst til at synge og spille, får chancen for at prøve sig selv af. Alle eftermiddage er der musikværksted fra klokken 14 til 15.30, som tre erfarne musikere, Karsten, Helge og Miguel, står for. Lejrbandet får masser af chancer for at bruge deres talenter af til indsamlingsaften, afslutningsfesten og de mange andre festlige stunder i ugens løb.
Er du mere til maling af flotte bannere og billeder, kan du i stedet vælge at være med i kampagnebureauet. Her lægges ud mandag eftermiddag med at se dias-serie om sovjetisk konstruktivisme i 20`erne og så går det ellers løs med at male bannere og andet materiale, der kan bruges i politiske fremstød rundt omkring i landet.
Verner og Lotte Brems sørger for professionel instruktion til deltagerne i kampagnebureauet.
For dem der har mere lyst til at bruge eftermiddagene til at fordybe sig i den marxistiske teori, er der tilbud om skoling i løn, pris og profit. Meget aktuelt efter en overenskomstkamp hvor arbejderne ikke fik mange krummer, selvom virksomheder og direktører scorer kassen i øjeblikket.
- Der vil blive tale om grundlæggende skoling i den politiske økonomi. Det lyder måske tørt og kedeligt, men vi vil sætte det i relation til den aktuelle situation i Danmark i dag, oplyse Klaus Fink fra Kommunistisk Partis skolingsudvalg.
Også en debat om idealisme kontra materialisme er på programmet onsdag eftermiddag i caféen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278