Satire kræver talent for at blive rasende. Tegner Klaus Albrectsen fyldte rundt i går
af Anders Fenger
Venstrefløjens og fagbevægelsens tegner gennem årtier, Klaus Albrectsen, fyldte i går 75 år.
Albrectsen har ellers slået sine folder på borgerlige blade som Politiken, Ekstrabladet, BT og Information, men siden svenske Stockholm Tidningen og LO-Tidningen, det svenske syndikalist-blad 'Arbetaren' og for danske fagblade som Stof og Saks eller Lager og Handel - udgivet af forgængeren for fagforeningen LPSF.
Selv har han udtalt, at opholdene på de borgerlige blade som regel blev kortvarige, oftest fordi han ikke fik frie hænder.
Heller ikke socialdemokraterne har altid været glad for hans sylespidse satiretegninger.
Olof Palme kiggede engang på en af hans tegninger og spurgte: Skal man ikke vide meget for at tegne den slags? Og det var ikke ment rosende.
På BT sagde en redaktør, der censurerede hans tegninger, 'Gå nu hjem og tegn noget morsomt'.
På Information tog redaktør Hans-Jørgen Nielsen engang i bladets spalter afstand fra hans første tegning af Erhard Jacobsen med Hitler-overskæg.
På Politikens mente Bettina Heltberg, at Albrectsen burde sendes østpå, gerne sammen med Maj Wechselmann.
Tegneren tog ophold på DR, hvor Niels-Jørgen Kaiser tog ham som medarbejder for de samfundssatiriske tv-udsendelser under Henrik Iversen.
Men censur fra generalissimodirektørens kontor, klager i Radiorådet og truende telefonopringninger blev nok for tegneren. Endnu en gang.
For venstrefløjen
Efter de hårde år på de borgerlige blade besluttede Klaus Albrectsen sig for ikke at ville arbejde for borgerlige aviser mere.
I stedet illustrerede han bøger, skrevet af Bjarne Reuter. Han tegnede til fagbevægelsen og Formandsinitiativet, til pædagogbladet Børn og Unge og avisen København.
Også EF- og EU-modstanden har nydt godt af tegnerens sylespidse streg.
Han lejede en af pavillon'erne ved Kongens Have i København, hvorfra tegningerne blev udspyet fra.
I februar 1990 skete der så noget i Klaus Albrectsens liv. Han fik en blodprop i hjertet. Efter hospitalsopholdet blev det lang rekreation.
Tegne gjorde han næsten ikke.
Men opgaverne kom alligevel luskende.
Det er igen fagbladene, det gælder og valgplakat for Enhedslisten i 2001.
Tillykke med de 75.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278