18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Farvel til vildskab og begejstring...

Farvel til vildskab og begejstring...

Tirsdag, 22. maj, 2007, 00:00:00

Der er kun plads til det ensrettede, Ikke det spraglede. Ny bog er tankevækkende og brugbar for folk i foreninger og partier

af Mauri Johansson
Hvordan får man sine budskaber ud og hvordan gør man dem langtidsholdbare+
Det handler bogen Mordet på kreativiteten om. Den er nok mest rettet til unge reklamefolk. Men den har mange konkrete og kreative forslag, der kan være nyttige også for organisationsfolk, partier mv.
Hans Prehns bog handler om en ældre reklamemand, der skriver testamente. Han konstaterer, at regeringen trods mange smukke ord om at placere Danmark i verdenstoppen på snart sagt ethvert område, systematisk gennemfører ændringer i institutioner og uddannelser, der medfører det stik modsatte.
De højtuddannede specialister, i sær DJØF`erne, er håbløst ensrettede og idefattige. De designer en kunstig virkelighed ud fra kold økonomisk rationalitet.
Farvel til vildskab og begejstring. Politikerne løber efter 'gallupper' og udmeldinger fra fokusgrupper. De spørger om de samme ting og får de samme svar. Derfor ser vi dette sammenrend i midten af dansk politik.
En hovedtese i bogen slår på, at det handler om at få budskaber ud og gøre dem langtidsholdbare, udformet på basis af senere års hjerneforskning, som Prehn omtaler.
Det handler om at appellere til befolkningens (eller kundernes) grundlæggende problemer og behov, om at finde en ide og en sag at kæmpe for.
Her er det, at mangel på kreativitet og mod kommer ind og bremser for de forløsende ord og visioner.
Dette er en humoristisk og inspirerende bog, der afdækker mange af det nuværende samfunds bagsider og kommer med tips om alternative strategier.

Hans Prehn. Mordet på kreativiteten. Forlaget Hovedland. 2007. 178 sider. Kr. 268

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. maj. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur