Det sker, der kommer folk ind i skuret, som snakker så meget, at resten af os dårligt får et ord indført. Det er en særlig type mennesker, der gør det

af Kjeld Stenum
Folk, der ikke synes, der kan blive fest nok i gaden. Livet er for kort til at kede sig, siger de og kan ikke forestille sig, at der kan være noget konstruktivt ved tavshed.
Det er min erfaring, at mange af dem, der snakker som vandfald, har levet hårdt. Den bekræftelse, de skal hente hos omgivelserne, føler de virkelig, de skal kæmpe for, for de er ikke vant til at få den foræret nogensteder fra.
Måske har de været ude i samfundets mindre legale yderpositioner, måske har de været nederst i den menneskelige hakkeorden, for eksempel fordi de har været sorthårede og haft arabiske navne. Når de snakker meget, er det fordi de gerne vil accepteres, gerne gøre succes hos makkerne i skuret.
Nedenstående monolog er naturligvis ikke ordret, min hukommelse er sgu ikke fotografisk. Men efter min bedste overbevisning er indholdet gengivet korrekt:
'Hold kæft, er det Ekstra Bladet, der ligger der, stang mig lige den, jeg skal se, om der er nogle gode adresser på nogle escort-piger, min kone skal ud og rejse i næste uge.
Hun skal på kursus, mand, det er noget rigtig lort, når hun går på kursus, hun lærer for meget. Så skulle hun på danskskole, og så siger læreren til hende, at hun ikke skal stå og vaske op hver aften, og når jeg kommer hjem, så giver hun mig opvaskebørsten i hånden og siger: 'Nu du vasker op!'
Og jeg skal fandme ikke vaske op, mand, jeg er træt og skal se fodbold. Hvem vinder kampen i aften? Interesserer du dig ikke for fodbold? Hold kæft, jeg skal hjem og se kampen i aften, for fanden mand, når jeg skal det, så siger hun: 'Nej, du skal ikke se kamp, du skal lave mad!'
Så siger jeg, jeg skal ikke lave mad, det skal hun gøre. 'Nej, du skal lave mad!' siger hun og stikker grydeskeen i hånden på mig. Jeg står bare der.
Så siger jeg, jeg kan ikke lave mad, mænd laver ikke mad, hun skal lave mad, hun går bare derhjemme og så på danskskole, så hun skal lave mad. Så siger hun, at hun går på danskskole, fordi hun skal ud og arbejde. Hold kæft, hvem er det, der siger sådan noget, siger jeg til hende, hun skal ikke ud og arbejde, hun skal blive hjemme og lave mad.
Nej, mænd kan godt lave maden, selv om de går på arbejde, kvinder skal også ud og arbejde, siger hun. Så siger jeg, hvor er det, hun hører sådan noget. Og hun siger, det er hendes lærer på danskskole, der siger den slags ting, hold kæft, så dagen efter så ryger jeg lige ned på den danskskole og siger til den lærer, min kone vil ikke gå der mere.
Men nu vil hun på kursus, så hun kan komme ud og arbejde, jeg kan ingenting bestemme mere. Hold kæft, de skal ikke ud i samfundet, de lærer så meget skidt, når de kommer ud i samfundet, det er ligesom dengang jeg kom ud og arbejde, så ville ham der - han er min bedste ven - så ville han have mig til at drikke bajer, jeg sagde, jeg vil ikke have bajer, jeg drikker ikke bajer, han sagde hver dag i en uge, nu skal jeg komme og drikke bajer, så siger jeg o.k., så drikker jeg bajer. Hold kæft, jeg blev så syg!
Nu drikker jeg bajer hver dag! Hold kæft, jeg havde aldrig prøvet at arbejde før, jeg gik rundt og lavede kriminalitet og var oppe at slås hele tiden, jeg var ude i noget rigtig lort dengang, jeg kan se det nu, hvor jeg har fået rigtigt arbejde og familie, så har man ikke lyst til det mere.
Det var min kone, der fik mig til at holde op med kriminalitet, hun sagde, jeg skulle ikke lave kriminalitet mere. Og jeg, jeg var så forelsket, jeg kunne ikke få arbejde, jeg blev ved, fordi hun ville have det, så fik jeg arbejde, så vi får børn, og nu, hvordan er hun nu?
'Du ikke se fodbold, du ud med skraldepose, du vaske op, du dit, du dat!' Nu laver jeg ikke kriminalitet mere, nu bliver jeg straffet! Hold kæft, da jeg lavede kriminalitet, da blev jeg også somme tider taget af politiet, jeg blev aldrig straffet.
Hun er blevet altfor dansk, mand! Nej, det er ikke straffe, det i får i Danmark, nede i Tyrkiet der kendte jeg én, han stjal fire appelsiner fra én, han arbejdede hos, han fik syv år! Syv år, det er minimum for tyveri i Tyrkiet! Hvad siger du? Jo, der er mere kriminalitet i Tyrkiet end i Danmark, det kan godt være, det ikke hjælper med hårde straffe, men de straffe, I har i Danmark!
Vi var da ligeglade, mand, det er først nu, hvor jeg har rigtigt arbejde og familie, så er man ikke ligeglad mere. Før gik jeg også altid i byen, det var bare for at komme til at slås, men jeg synes ikke, der er noget ved at slås mere, det er blevet altfor farligt.
Nej, kun hvis de er en hel flok om én, så er det lige meget, om det er mange indvandrere mod en dansker eller omvendt, så kan jeg godt have lyst til at gå hen og spørge, hvad de har gang i.
Men min kone siger, lad være med at blande dig, og man skal også lade være, man ved aldrig, hvornår man får en kniv i ryggen. Men det er nu ikke for det, det er jo ikke knive, I bruger her i Danmark hold kæft, nede i Tyrkiet, der er det ikke bare knive, hold kæft, der er det sabler, mand, så store her er de, ligesom den, de skærer shawarma med.
Nu går jeg heller ikke ret meget i byen mere, kun når konen er på kursus, eller sur, det er hun som regel tirsdage. Så har hun hovedpine, eller er træt, fordi hun har været i skole. Nå ja, og torsdage, somme tider. Og fredage og onsdage måske!Så må man finde noget andet.
Nu skal vi se, om der er nogle gode escort-piger!Hold kæft, her er én, lige noget for dig, mand, velproportioneret meget blond pige på 59 i Ballerup, kun fem hundrede for tre kvarter, hvad siger du, mand!.'
Vi fik dårligt et ord indført. På vej ud blev vi enige om, at integrationens sag bestemt ikke var håbløs, bare folk kom ud at arbejde. Bajere, fodbold og escortpiger, jo, han var i hvert fald blevet én af vore egne!