Man undrer sig egentlig ikke voldsomt over, at denne bog er baseret på netop seriemordere i USA, da landet er et af de mest kriminelle lande i verden
af Anja Møller Nielsen
Tænker du nogensinde over, hvem du lukker ind i dit hjem? Din nabo kunne i princippet være seriemorder!
Ja, i bogen 'Serie mordere - USA`s uhyggeligste forbrydere' går Henriette Sørensen helt tæt på seriemordernes verden, hvor kannibalisme, massemord og nekrofili er en del af hverdagen. Hun beskriver i alt 12 af USA`s værste og rædselsvækkende forbrydere.
Bogen lægger op til en debat om USA`s holdninger til kriminalitet. Man undrer sig egentlig ikke voldsomt over, at bogen er baseret på netop seriemordere i USA, da landet er et af de mest kriminelle lande i verden. Måske fordi enhver kan skaffe sig et våben lovligt?
Et godt eksempel på en USAs seriemordere er Jeffery Dahmer. Han var en nydelig ung mand, der lige havde afsluttet High School. Han var vellidt af kammeraterne, men myrdede trods det 17 unge mænd fra 1978-1991. Han parterede, spiste af dem og dekorerede sin lejlighed med ligdele.
Henriette Sørensen forklarer endvidere detaljeret om politiets eftersøgninger og forbrydernes retssager. Sidst, men ikke mindst, får vi et helt afsnit kaldet psykologisk gerningsmands-profilering, der blandt andet beskriver en gerningsmands tankegang og karakteristika.
Bogen indeholder en frygtelig masse fagsprog, men det skal man ikke lade sig skræmme af, da alle fagudtryk bliver grundigt forklaret, hvilket gør bogen rimelig læselig og politiets rapporter forståelige.
Henriette Sørensen inddrager mange, måske lidt for mange, citater fra både andre bøger og politiets rapporter, . Det udgør ikke mindre end tre af bogens sider med litteraturliste. Bogen er meget tankevækkende og man bliver helt i tvivl om man skal lukke døren op, næste gang ens nabo kommer på uventet besøg.
Bogen er meget detaljeret og kan derfor ikke anbefales til sarte sjæle, da den er en gyser i sin sande forstand. Men hvis du er til gys og ægte horror, er bogen bestemt læsetiden værd.
Serie mordere - USA`s uhyggeligste forbrydere.
Henriette Sørensen. Forlaget Gyldendal. 304 sider. Kr. 299,- Udkom 10. Maj 2007.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278