Demokrati-kanonen er ikke bare et udtryk for kulturministerens lyst til smagsdommeri og brug for overskuelighed, men en et udtryk for magt-havernes ønske om at udtrykke sin ideologi så klart som muligt
af Bjarne Nielsen
Smagsdommeren over alle smagsdommerne, den konservative Brian Arthur Mikkelsen, stod med tårer i øjnene og plæderede for sin demokrati-kanon, grundlovsdag forleden.
Knægten der har brug for facitlister for at overskue og fastholde de danske værdier via kanoniseringer af alt, nu også demokratiet, ønsker 'demokratiske lygtepæle', blandt andet fordi 'vi så i både 30`erne og 70`erne, hvordan unge og intellektuelle lod sig forføre af totalitære strømninger og svigtede de demokratiske grundværdier. Først kom truslen fra nazismen og fascismen og senere fra kommunismen og marxismen'.
Det er korrekt at hvis for eksempel de konservative unge i 30`erne havde haft 'demokratiske lygtepæle' at styre efter, var retningen måske blevet bagbord i stedet for styrbord, ridestøvler og skrårem.
Det er også korrekt, at utroligt mange unge og intellektuelle i 70`erne, blev grebet af den anti-imperialistiske ånd og støttede kampen for frihed og ret til selvbestemmelse i Algier, Vietnam og det sydlige Afrika.
Som tidligere aktivist i såvel Vietnam-, Chile- og Sydafrika-komiteerne, mindes jeg aldrig at have arbejdet sammen med KU`er, konservative eller Venstres medlemmer i kampen mod imperialisme, diktatur og apartheid.
Skal der i demokratikanonen være afsnit om folketingets grundlovsbrud den 22. juni 1941 overfor kommunistpartiet, om befolkningens nej ved EU afstemningen, trods 99,9 procent af medierne i ytringsfrihedens navn anbefalede det modsatte. Skal der omtales, hvorledes landets statsminister nægter at lade specielle journalister interviewe ham om landets krig for indførelse af demokrati i Irak?
Demokrati-kanonen er desværre ikke bare et udtryk for Brian Arthurs lyst til smagsdommeri og brug for overskuelighed, men en et udtryk for magthavernes ønske om at udtrykke sin ideologi så klart som muligt.
Alle progressive og demokratisk indstille bør tage kampen op.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278