Sune ¤¤Køter¤¤ Kølster præsenterer cd-udspil med energisk punk med en god sjat symfonisk prog-rock. Fedt og nødvendigt
Thøger Juul Thorsen
'Set på TV er skrevet i og om Danmark i 2007; og enhver uhyggelig lighed med virkelighedens TV og samfund er tilsigtet'
Ja, denne udgivelse fra JSFuck and The Hippies from Hell med titlen 'Set På TV' indeholder 12 sange og udgør en dags program på den fiktive TV-kanal JSFuck.
'Set på TV' er intet mindre end et frontalangreb på det officielle Danmarks voldtægt af dansk kulturliv; på terrorskræk, politistat og sentimental nationalromantik. De 12 sange udgør en dags program på den fiktive
I bedste Se & Hør-stil er der en kort introduktion til hver udsendelse bag på omslaget. Vi får en appetitvækker på den erotiske thriller 'Krig' om en dansk soldats bedrifter i Irak. Eller hvad med debatprogrammet 'Fucked Up', hvor nutidens ungdom debatteres af 'fremtrædende' kulturpersonligheder, der med stor forståelse for de unge forklarer, hvorfor det er bedst, at vi alle følger samfundets regler.
Konceptet er gennemført, og der er brug for det. Humoren og kritikken er skarp, musikken er energisk punk med en god sjat symfonisk prog-rock, og brugen af små fiffige indslag til at understrege pointer i teksterne er lækker. Ambitionen er i top, og det er det musikalske talent også.
Bagmanden Sune 'Køter' Kølster er dygtig, og her er han omgivet af gode musikere, som blandt andre punklegenden Peter Peter og rapperen Clemens.
Overflod
Derfor skulle Sune også tæves med en sammenrullet udgave af dagens avis for at fylde sin plade op med alt for meget lir, som ikke tjener noget formål. Fy, slem Køter! Din stemme er fed; du behøver ikke sende den igennem så mange filtre. For så lyder det som om, Lars H.U.G er faret vild til en King Diamond-koncert.
Det er unødvendigt teatralsk og tager brodden af tekster og koncept. Det samme gælder lange, udsyrede instrumentalpassager, der mest virker som om, de bare er der for at være der.
På scenen til udgivelsesfesten på Stengade 30 forrige lørdag var der et helt andet nærvær. Væk var det tykke lag af produktion, og instrumenterne og Sunes stemme nåede skarpt og glødende igennem til et begejstret publikum, som var godt varmet op af Odense-punkerne i Under Al Kritik.
Væk var følelsen af afstand og unødvendig ironi. Der var stadig nogle flip-ud-passager, men de er i orden på en scene, hvor publikum får lov at være med i festen.
Så kære Sune: næste gang, du kommer på et så fedt og nødvendigt koncept, så tag for fa'en og skær flæsket væk; drop distancen og og liret, læs færre ideer på de enkelte numre. De kan godt stå selv. Lad tekster og musik understrege hinanden og konceptet i stedet for at konkurrere om opmærksomheden. Så kan det godt gå hen at blive stort.
JSFuck and The Hippies from Hell. Set På TV. Bedre Musik Records.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278