Poul Henningsens Danmarksfilm - skandale og succes.

af Mikael Hertoft
Poul Henningsens Danmarksfilm vises af Salon Kommunisten fredag den 15. juni klokken 19 i Enhedslistens lokaler i Studiestræde 24. På salonen vil David Sedorff også fortælle og spille PH`s og Bernhard Christensens musik.
PH`s Danmarksfilm blev produceret i 1933-35 på bestilling af Udenrigsministeriet. PH kaldte den selv en 'kaleidoskopisk skildring af dagligdagen i Danmark uden special-propaganda'. Filmen præsenterede arbejdslivet og hverdagen snarere end national-romantikken, og den havde jazzmusik af Bernhard Christensen.
Den danske presse modtog filmen som en skandale. Dagens Nyheder klagede over, at Poul Henningsen er 'en mand uden fædreland'. Politiken mente, at 'al skønhed er undgået, og at de danske typer er skildret som mavesvære mandfolk og bredbagede matroner', og syntes, at der er 'for mange baggårde i filmen'. Socialdemokraten klager over 'manglen på lunet og det danske smil'. BT klager over 'negermusik', og Lolland-Falsters Folketidende slår fast, at 'når regeringen er socialistisk, udøves kunsten af kommunister'. Mærkelig nok er Børsen rosende og kalder filmen 'et smukt stykke geografi'.
Men udlændingene kunne lide filmen, blev det dog rapporteret fra premieren i Bruxelles 29. april 1935. Filmen fortsætter dog med at vække skandale, blandt andet i Amerika hvor ledende dansk-amerikanere er utilfredse med den megen jazzmusik i filmen og udtaler, at 'vi skammer os som våde hunde, stoltheden over fædrelandet har lidt et knæk'. De amerikanske studerende fra University of California er derimod tilfredse og udtaler: 'Fotografisk det bedste vi har set, må vi få navnet på den fremragende komponist?' ! Og i Polen vil man gerne have en halv snes kopier.
Udenrigsministeriet afviser først, at filmen bliver vist i Danmark. Efter megen ballade, hvori det foreslås, at en ny redaktør laver en helt ny version af filmen, enes Udenrigsministeriet og PH om at ændre filmen på 29 steder. I november 1935 er filmen på en velbesøgt Danmarksturne, hvor aviserne også giver den god kritik. I 1948 bliver det konstateret, at filmen er gået til grunde, og PH bliver bedt om i samarbejde med et par andre at rekonstruere en halv times version. I 1961 bliver Danmarksfilmen vist i tv for første gang. I 1962 bliver der lavet endnu en rekonstruktion ud fra en slidt version, der bliver fundet med Bernhard Christensens originale lydside og distribueret af Statens Filmcentral.
Når man ser den i dag, kan man se filmen som en hyldest til arbejdet, og også som en fortælling om et Danmark, der ikke længere findes. Et Danmark 'med 200.000 landbrug med gennemsnitligt otte køer' og 1700 mejerier i små stationsbyer, nogle af de få tal i filmen. En visning fra skibsværfter, fiskerbåde og kolonihaver.

Baseret på oplysninger fra PH-biografien af Paul Hammerich: 'Lysmageren - en krønike om Poul Henningsen', 1986.

Studiestræde 24, København, fredag 15. juni kl. 19