Normalt skal man være skeptisk, når der er tale om kopi-bands. Også Pink Floyd-kopi. Men...

Waouw!@logo:Koncertanmeldelse
af Allan Rørsanger
Koncerten med Pink Floyd Project levede ikke op til forventningen fredag i Amager Bio i København. Men på den fede måde!
For normalt skal man være skeptisk, når der er tale om kopi-bands. Udbudet er i dag så stort, at man kan vælge og vrage hver weekend. Skal det være det Robbie Williams eller Frank Zappa eller?
I dette tilfælde med PFP, det 10 M/K store pæredanske konceptband, skal der kun siges godt.
I den fyldte sal med det entusiastiske publikum blev der serveret den ene smagsprøve efter den anden på de iørefaldende rockmelodier, de eksistentialistiske tekster, de banebrydende lydeksperimenter og sanseprovokerende sceneoptrin.
Vi fik Pink Floyds hovedværker, 'Dark Side Of The Moon', 'Wish You Were Here', 'The Wall', 'Money', 'Another brick in the wall' 'Time' og 'Comfortably numb'. Men også aggressive samfundskritiske numre fra albummet 'Animals'.
I øvrigt var det jubilæumskoncert. Koncert nummer 100.
Det gav noget ekstra til de optrædende. Og deres samspil med publikum var fantastisk. Da en af sangerne på et tidspunkt synger stroferne 'Shall I trust the government?', svarer publikum spontant, 'buhhhhh'.
Fremhæves skal også de tre korsangere samt lydmanden. Det er så sjældent, at lydmændene får ros. Men her var det absolut på sin plads.
Så hvis redaktøren blot ville tillade en samlet overskrift for denne anmeldelse af Pink Floyd Project, der lød 'Waouwww!' ville jeg være glad. For det er rimelig dækkende for aftenen ude på Amager.

Pink Floyd Project. Fredag. Amager Bio.