19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Gensidig tålsomhed er svær at praktisere

Gensidig tålsomhed er svær at praktisere

Torsdag, 21. juni, 2007, 00:00:00

Religioners og civilisationers sammenstød som forklaring på alverdens konflikter holder ikke

af Henk Hansen
Helmuth Schledermann tager i sin bog Gensidig tålsomhed den opgave på sig, at behandle islam og Vesten, og hvordan hver part må tåle den anden parts 'anderledeshed'.
Dette gøres med et meget betydelig antal præferencer, så det ind i mellem volder vanskeligheder at bedømme, hvornår citater fra andre også udtrykker forfatterens mening. For eksempel:
'I dag ser det ud, som om både fascismen og kommunismen er ude af billedet. Tilbage er religionen, som siden ca. 1975 har taget et opsving overalt på kloden.'
Så når Arbejderen beretter om dødspatruljer i Colombia og socialistiske bevægelser i Sydamerika, er det måske beretninger fra en helt anden klode?
Religioners og civilisationers sammenstød som forklaring på alverdens konflikter passer -- som bogen også nævner - jo dårligt på menneskehedens to største slagtehus, Første og Anden Verdenskrig. De var i grunden europæiske.
Men gensidig tålsomhed er sværest at praktisere, når man selv er part.
Med denne tålsomhed fortsætter jeg læsningen, mens en følelse af at komme længere og længere væk fra den verden, jeg troede at kende, melder sig.
Men med ét ringer klokkerne på side 234, hvor der står.
'Men det er, som hviler der en ond skæbne over de fleste lande, der har muslimsk flertal. De befinder sig i et bælte fra Nordafrika til Sydøstasien og er blevet kaldt 'mislykkede' eller ligefrem 'rådne' stater (failed or rotten states)'
'Failed states' er jo titlen på den seneste bog med Noam Chomsky, som handler om amerikansk udenrigspolitik. Dén bog må gerne udkomme på dansk. Om Irak-krigen fortæller Chomsky i et interview fra april 2007, at denne krig er en af de værste katastrofer i militærhistorien og også i den politiske historie. Og katastrofens omfang har svært ved at nå frem til offentligheden.
Således presser verdens gang sig pludselig på midt i min læsning og kampen mod USA's udenrigspolitik bringes i centrum. De religiøse tåger letter og lukker lys og klarsyn ind.
Destruktionen må bekæmpes og menneskehedens fælles interesser sættes igennem.

Gensidig tålsomhed - Helmuth Schledermann.
Forlaget Hovedland. 320 sider. 269 kr.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jun. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur