Er man fan af fodbold-klubben Atletico de Madrid føler man skæbnefællesskabet helt ind i hjertet. Det er også derfor, at Atleti er arbejderklassens klub. Den kender lidelsen og solidariteten fra dagligdagen

af Espen Jensen
- Yo soy de Atleti, (jeg holder med Atletico red.) fastslår Javier uden tøven, og undergår samtidig en næsten synlig forvandling fra økonom til lidenskabelig fodboldtilhænger. Af den rigtige slags vel at mærke.
Når han ikke underviser på universitetet i Alcalá de Henares, er han 'colchonero' med hud og hår. Tilhænger af Atletico de Madrid, i daglig tale bare 'Atleti'.
- Forskellen på os og de andres tilhængere, forstår du, er defineret ved smerten og lidelsen. Når man holder med Atleti, er det ikke fordi man regner med titler og flotte pokaler. Hvis det er dét, det handler om, så bliver man tilhænger af 'de hvide' (Real Madrid, red.). Den type kommer og går. Vi andre føler skæbnefællesskabet helt ind i hjertet. Det er også derfor, at Atleti er arbejderklassens klub. Den kender lidelsen og solidariteten fra dagligdagen, siger han og dokumenterer straks, hvor dybt kærligheden til klubben går.
- Ved du hvad der skete, da vi rykkede ned i anden division i 2000? Salget af sæsonkort blev fordoblet. Alle der holdt med Atleti vidste, at det var nu, vi skulle stå sammen, så stadion var fyldt til alle kampe i de to sæsoner, vi var nede.

Alt sat over styr
Selvom Atletico Madrids sidste triumfer går tilbage til sæsonen 1995-96, hvor holdet under ledelse af serberen Radomir Antic både vandt mesterskab og pokal, indtager de rød- og hvidstribede nærmest pr. tradition en plads mellem de helt store klubber i spansk fodbold. Ni mesterskaber og et tilsvarende antal pokaltitler er det blevet til gennem tiden.
Så meget desto større er skuffelsen ved at deltagelsen i UEFA-cuppen glippede på den yderste dag. Atletico havde dog kun sig selv at takke for nedturen.
Nederlag i de sidste to hjemmekampe mod henholdsvis nedrykkerne fra Celta, der vandt 3-2 på Estadio Vicente Calderon og ikke mindst den totale 0-6-ydmygelse mod Barcelona gjorde udslaget, og så kunne Jon Dahl Thomasens klub Villarreal komme fra baghjul og snuppe adgangsbilletten til det europæiske selskab i næste sæson.
Den nuværende præsident Enrique Cerezo lider formodentlig i stilhed sammen med det halve af Madrid, men klubbens mexicanske cheftræner Javier Aguirre har til trods for den triste sæsonafslutning netop fået sin kontrakt fornyet. Den var ikke gået i forgængeren, Jesus Gills tid.
Byggematador, 'politiker' racist og kriminel var bare nogle af de titler den brovtende rigmand, der var ejer/præsident af klubben i 16 år, kunne skrive på sit cv. I løbet sin tid i spidsen for klubben, nåede han at ansætte og fyre 24 trænere, og lægge sig ud med alt og alle i spansk fodbold.

Ligegyldig ungdomsafdeling
Blandt mange af Gils 'fortjenester var nedlæggelsen af Atleticos ungdomsafdeling.
'Hvorfor spilde tid og penge på en masse middelmådige knægte, når vi alligevel bare kan købe de talenter, vi har brug for', forklarede han og stoppede i 1992 ungdomsarbejdet med et pennestrøg.
Da flere andre klubber fulgte trop, skred det spanske fodboldforbund ind og tvangsindførte en bestemmelse om, at klubber uden ungdomsafdeling ikke kunne optræde i 'Primera' og 'Segunda' - de to øverste divisioner i spansk fodbold.
Et af de talenter, der pludselig stod uden klub var den 16-årige Raul Gonzalez, der altid havde spillet i Atletico og kom fra en familie af inkarnerede 'colchoneros'. Så fortvivlet var den unge spiller, at han opsøgte Gil personligt og bad om et buskort og lov til at træne med klubbens tredjehold.
'Hvorfor skulle jeg gøre det. Du er bare ikke god nok, lød svaret efter sigende fra Gil. Den opfattelse delte man ikke hos lokalrivalerne og to år senere debuterede den nuværende Real Madrid-kaptajn for sin nye klub, der dengang havde Michael Laudrup på holdet.
Resten er historie. Raul er uden sammenligning den største spanske spiller i nyere tid og har optrådt flere end 100 gange for nationalmandskabet.
- De siger, at hans far stadigvæk holder med Atleti, og at han aldrig helt har tilgivet sønnen, at han skiftede til Real Madrid, siger Javier til Arbejderen, men følger straks op med en sammenligning med sit eget holds stjernespiller, landsholdsangriberen Fernando Torres, der er en af de mest eftertragtede spillere på det internationale marked.
- Torres er bedre end Raul, og han kunne have spillet hvor som helst, for alle vil gerne have fat i ham. Men han er en rigtig Atleti-spiller og vil hellere blive hos os. Og med Maxi Rodriguez tilbage efter sin skade (argentinsk landsholdsspiller, red.) og tilgangen af Raul Garcia fra Osasuna får vi en virkelig stærk midtbane. Næste år tror jeg på dem, det gør jeg virkelig, slutter han.

Fakta om Atletico de Madrid:
Klubben er stiftet i 1903 og spilledragten er rød-hvid-stribede trøjer, blå bukser og rød-hvide strømper. Hjemme-banen hedder Estadio Vicente Calderon. Den ligger ved bredden af Manzanares-floden i Madrids
centrum. Kapaciteten er 54.000 tilskuere.
Til sæsonen 2006-07 blev der solgt 42.000 sæsonkort
Gennem tiden har klubben vundet mesterskabet og pokalturneringen `Copa del rey` vundet hver ni gange. Sidste gang i 1996, hvor 'the double' kom i hus.
Atletico sluttede i den forgangne sæson som nummer syv i den spanske liga.