19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pris til biograf

Pris til biograf

Fredag, 22. juni, 2007, 00:00:00

Men også pris til de hjemløse i Hus Forbi samt Kirkmands annonce-kampagne mod krig

Hjemløse, krigsmodstandere og biograf-entusiaster blev onsdag belønnet på fagbevægelsens kursuscenter Langsøhus i Silkeborg med tre priser fra Carl Scharnbergs Uofficielle Fond.
Den ene pris, der blev indstiftet efter den kommunistiske digters død i midten af 1990`erne, gik til den alternative biograf i Århus, Øst For Paradis. En af de daglige ledere, Ole Bjørn Christensen fra biografen, der er truet på støtten fra Århus Kommune, modtog personligt prisen.
- Biografen fik prisen som en erkendtlighed for dén overlevelseskamp, de gennemfører, trods det officielle systems nedskæringer af bevillinger. det er helt i ånden fra Carl Scharnberg at støtte de folk, siger medlem af fondens bestyrelse, Kjeld Richter-Mikkelsen til Arbejderen.
Kirkmand-initiativet fik også en pris og konkret støtte til en annoncekampagne til august, hvor de danske tropper kommer hjem fra Irak. Johan Kirkmand mistede sin søn, Bjarke, i Irak i 2005.
Carl Scharnbergs Uofficielle Fond opfordrer i øvrigt fagforeninger og enkeltpersoner om at støtte Kirkmands annonceinitiativ 'Irak-krigen: En historisk fejltagelse' med penge til annoncerne.
Den tredje pris gik til de boligløses avis Hus Forbi.

www.carlscharnbergsuofficiellefond.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jun. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur