Tidsskriftet Ret og Vrang fortjener langt større opmærksomhed. Det seneste nummer rejser vigtig teoretisk diskussion om ¤¤den senile kapitalisme¤¤

af Lotte Rørtoft-Madsen
Side for side bliver man mere og mere glad. Og inspireret. Og beriget. For det er bestemt ikke hver dag den kommunistiske bevægelse får stillet virkelig kvalificerede, afklarende og fremadrettede teoretiske analyser til sin rådighed.
Det er imidlertid netop, hvad vi er så heldige at få i det netop udkomne nummer af tidsskriftet Ret Og Vrang, der efter ti års jubilæum stadig holder fanen højt. Tak for det!
'Økonomisk krise - hvor, hvornår og hvorfor' er den samlende overskrift på dette nummer, der rummer bidrag af latinamerikaneren Jorge Beinstein og afrikaneren Samir Amin.
Jorge Beinstein (argentiner og økonom) leverer en fremragende analyse af krisernes udvikling i menneskehedens historie - helt tilbage fra det romerske imperium, over hvad han kalder proto-kapitalismen og helt frem til nutidens udlevede og destruktive imperialisme.

Kronisk superkrise
Beinstein tager udgangspunkt i den klassiske marxistiske kriseteori, som blev udviklet da der var jævnligt tilbagevendende overproduktionskriser, og den klassiske krisecyklus stadig var fremherskende. Det er den ikke mere, siger Beinstein. For i dag lever menneskeheden i en generel overproduktionskrise:
'En vigtig teoretisk konklusion er, at den traditionelle marxistiske model med overproduktionskriser er et redskab, som på samme tid er nødvendigt og utilstrækkeligt for at forstå den krise, som startede i slutningen af 60`erne,' fremfører han.
Beinstein betegner denne krise som en 'blandingskrise af overproduktion og underproduktion', hvor underproduktion forstås som udpining af naturresurserne. Det er en væsentlig styrke ved Beinsteins analyse, at han tillægger energi- og ressourcespørgsmålet så markant en betydning.
Efter i store træk at have analyseret krisernes historiske udvikling kommer han frem til den hovedtese, at menneskeheden i dag lever under den senile kapitalisme, forstået som én eneste kronisk superkrise af lang varighed. Denne senile kapitalisme har en række kendetegn - Beinstein opregner otte - spændende fra en vedholdende tendens til opbremsning af den økonomiske vækst på verdensplan over den teknologiske revolutions impotens til forfald i den borgerlige stat, ultraprivatiseringer og social udstødning.
'Senil kapitalisme' kalder Beinstein nutidens imperialisme, blandt andet fordi betegnelsen associerer til andre civilisationskriser, som menneskeheden har været ude i. Derfor konklusionen, om at 'post-kapitalismen' nu fremtræder som 'en absolut nødvendighed for menneskearten'.
Samir Amin (egypter og økonom) drager en tilsvarende konklusion og slår til lyd for, at en række nye særtræk som han samler under betegnelsen 'det kapitalistiske systems senilitet' ikke må overses. Særligt vægtige er hans analyser af den teknologiske revolution og landbrugsspørgsmålet.
Han analyserer den nye teknologiske revolution - informatikken og genetikken - og påviser, hvorledes den udstøder et voksende antal potentielle arbejdere og destruerer mere end den opbygger. Selve markedet er i dag en kilde til udstødning, og teorier om at hvis blot markederne udvides vil de udstødte kunne finde arbejde, er en illusion.

Brug for en højere form for rationalitet
Samir Amins analyse af det agrare spørgsmål er også interessant ud over det sædvanlige. Han gør indledningsvis opmærksom på, at landbo- og bondeverdenen stadig den dag i dag omfatter halvdelen af menneskeheden. Men denne halvdel er opdelt i to sektorer, der ligger himmelvidt fra hinanden, nemlig det mekaniserede kapitalistiske landbrug og det lavteknologiske landbrug i de underudviklede og nyligt industrialiserede lande.
Samir Amin er virkelig på hjemmebane her og påviser med overbevisende argumenter, hvorledes hundreder af millioner bonde-producenter, der ikke er konkurrencedygtige, står over for at blive udryddet i de kommende årtier. Kapitalismen er således ude af stand til at løse agrarspørgsmålet. Og, konkluderer han: Revolution eller forfald - det er de alternativer som menneskeheden står over for:
'Det kan konkluderes, at kapitalismen trådte ind i sin nedadgående senile fase, eftersom den logik, som styrer den, ikke længere er i stand til at sikre den mest elementære overlevelse for halvdelen af menneskeheden. Kapitalismen slår om i barbari. Den indbyder direkte til folkemord. Derfor er det mere nødvendigt end nogensinde at erstatte den med en anden udviklingslogik, med en højere form for rationalitet.'
Desuden leverer Amin en yderst kvalificeret kritik af Negri og Hardts imperium-teori.
Både Beinstein og Amin kommer flere steder med henvisninger til det 20. århundredes forsøg på socialistisk opbygning i Sovjetunionen og Europa. Det forbliver dog henkastede bemærkninger, hvor der savnes mere analytisk dybde. Det må så komme en anden gang - en analyse af socialismens erfaringer rækker langt ud over det aktuelle tema i dette nummer af Ret Og Vrang.
Redaktionen har valgt ikke at medtage et (formodentlig ganske omfattende) noteapparat. Interesserede kan i stedet ved henvendelse til redaktionen få det tilsendt. Fair nok. Jeg savner imidlertid en prioriteret guide i noteform til i det mindste et udvalg af de forfattere og teoretikere, som såvel Samir Amin som Jorge Beinstein omtaler.
Ligeledes savner jeg en mere kvalificeret introduktion til de to artikelforfattere, herunder omtaler af deres øvrige teoretiske virksomhed.
Men det er skønhedsfejl, som ikke overskygger, at redaktionen bag Ret og Vrang tydeligvis gør sig ihærdige bestræbelser på at sikre høj teoretisk kvalitet og seriøse bidrag til at udvikle marxistisk-leninistiske analyser anno 2007.
I det seneste nummer lykkes det til fulde. Her er relevant materiale til en eller flere studiekredse.

Ret og Vrang nr. 41, april kvartal 2007: Økonomisk krise - hvor, hvornår, hvorfor. Årsabonnement 4 numre for 150 kr. Henvendelse hos Mogens Japsen, Poppelvej 3, 3070 Snekkersten. E-mail mjapsen@city.dk