Mange husker Natasja, stående på en højtalervogn til demonstrationer for flere fristeder, med et kæmpe smil og spyttende skarp lyrik ud

af Alexander Nicolas Truelsen
Rapper, performer og protestsanger. Det er bare nogle af de titler, man kunne knytte til Natasja Saad, af mange kendt som 'vor generations Annisette'.
Det var allerede i hendes barndom på Islands Brygge i København, at Natasja fik øjnene op for musik, og især den søde, jamaicanske reggae fik et tag i den unge Natasja. Allerede som tretten-årig greb hun mikrofonen og rappede og sang sin vej igennem det københavnske undergrundsmiljø i overlegen stil. Ofte gjorde hun langt ældre, mandlige kollegaer til skamme med sin sublime 'raggamuffin' - en jamaicansk rap/sangstil hvor ord bliver leveret i et højt tempo.
Første gang den danske offentlighed fik kendskab til energibomben Natasja var, da hun med sin bedste veninde, Karen Mukupa, i 90`erne fik et mindre gennembrud med duoen 'No Name Requested'.
De to barndomsveninder fik dog aldrig det store gennembrud, de havde håbet på, og de opløste gruppen. De to piger forblev dog bedste veninder indtil i søndags, hvor de begge var involveret i en alvorlig bilulykke på Jamaica, og Natasja, i en alder af kun 32 år, mistede livet.
Da Natasja tog en pause fra musikken, kastede hun al sin energi over en anden lidenskab, nemlig heste. Hun uddannede sig til jockey og udmærkede sig ved at vinde flere løb, indtil hun, efter et alvorligt styrt, måtte droppe karrieren på ridebanen.
Styrtet gjorde imidlertidig, at hun vendte tilbage til musikken - noget en hel generation af musikelskere var mere end glade for.
Det var især en gæsteoptræden på den dansksprogede rap/dancehall/reggae gruppe 'Bikstok Røgsystems' debutalbum 'Over stok og sten', der cementerede hendes comeback og status som Danmarks ukronede ragga-dronning.
Og nu gik det stærkt for Natasja: Masser af koncerter, to singler, nomineringer og optrædener til Danish Music Awards og udgivelsen af hendes debut-soloalbum. 'Release'.
Men den største bedrift var nok, da hun i 2006 som den første ikke-jamaicaner vandt den prestigefyldte reggaekonkurrence 'Big Break' foran 700 andre talenter, på den ø, som på så mange måder var kilden til hendes eget musikalske udtryk.
Selvom Natasja var på nippet til det helt store, interna-tionale gennembrud, glemte hun aldrig sin baggrund, og hun gav aldrig køb på sine holdninger.
I handlinger og tekster forholdt Natasja sig altid til den verden, der omgav hende. Der var fest og farver, men altid en nærhed og en sund indignation over verdens tilstand. Ofte kredsede hendes tekster om emner som racisme, krig og sexisme. Men også mere lokale konflikter lå hende på sinde.
Fristaden Christiania lå hendes hjerte meget nært, og kampen for bevarelsen af Ungdomshuset på Jagtvej fik særdeles meget opmærksomhed. Mange husker Natasja, stående på en højtalervogn til demonstrationer for flere fristeder, med et kæmpe smil og spyttende skarp lyrik ud til demonstranter og andre, der var så heldige at få et glimt af hende.
Natasjas energi, hendes smukke stemme, hendes kritik af 'det normale samfund' og hendes musik vil leve videre! Ikke bare til demonstrationerne og festerne, men i os alle sammen.
Hvil i fred.