Vi oversvømmes med amerikanske film, normer og værdier. En blanding af fordummelse og åndelig voldtægt er den væsentligste del af USA`s kultureksport

af Klaus Haase
Jorden er blevet invaderet af fremmede rumvæsener! Det sker på USA`s uafhængighedsdag.
Naturligvis tager de gæve amerikanere kampen op. Det ender med, at ingen mindre end USA`s præsident sætter sig ind i en kampflyver og tilintetgør den udefra kommende fjende. Verdens eneste supermagt med verdens mægtigste mand i spidsen frelser hele verden på Independence Day. Sådan hedder filmen. Naturligvis et amerikansk produkt.
Uafhængighed lyder smukt. Det kan ingen have noget imod. Men som så meget andet, er det et flertydigt begreb.
Den 4. juli - uafhængighedsdagen - er USA`s nationaldag. Den dag fejres med parader, optog, udflugter og fyrværkeri. En kulturel begivenhed af dimensioner.

USA bliver en kendsgerning
Den 4. juli 1776 skrev 13 britiske kolonier i Nordamerika under på, at de ville frigøres fra det engelske kolonistyre.
Det, som fik bægeret til at flyde over i 'den nye verden' var de alt for store skatter, der skulle betales til England. Det var startskuddet til vor tids eneste supermagt. Uafhængigheden var en kendsgerning. Første gang den fejredes var året efter - 1777.
Ironisk nok blev det også startskuddet til noget andet: At gøre resten af verden afhængig af sig. Økonomisk og kulturelt.

Populærkulturens ubestridte herre
I dag har USA formået at gøre sig selv til hele verdens hyggeonkel, entertainer og normsætter. USA har gjort os afhængige - fra vugge til grav.
Det er ikke tilfældigt, at filmindustrien er USA`s tredjestørste eksportartikel: De små poder verden rundt har tilbragt utallige timer foran skærmen. 'Man står op til Disneyshow. Man går i seng til Disney'.
Senere i livet er det Hollywoodfabrikken, der fanger mennesker ind i sit univers som afslapning efter en travl arbejdsdag.
Som pensionist kan man så afslutte sit liv med at sætte dvd`er på og se nostalgisk tilbage på de alenlange amerikanske serier, der underholdt en, da man var i den arbejdsdygtige alder.

USA`s historie som underholdning
En populær maratonserie årtier tilbage fortalte om den amerikanske borgerkrig. Det er en af de serier, som en pensioneret bedstefar kan sætte i sin dvd-afspiller.
Men kender bedstefar baggrundshistorien?
Modsætningsforholdet mellem syd og nord var baseret på slaveriet i Syd og modstanden mod samme i Nord.
Startskuddet til borgerkrigen kom, da sydstatsstyrker angreb Ford Sunter den 12. april 1861. Det udløste krigen mellem Nord og Syd. 620.000 amerikanske soldater døde i borgerkrigen. Nordstaterne vandt. Slaverne blev frigivet. Abraham Lincoln (præsident 1861-65) fik æren for at have frigivet slaverne. Han blev kort inde i sin anden regeringsperiode myrdet af en sydstatsfanatiker.
Den sorte befolkning fik nu også lejlighed til at fejre uafhængighedsdagen. Smukt lyder det jo. Hundrede år senere måtte borgerrettighedsbevægelsen med Martin Luther King i spidsen dog stadig kæmpe for den sorte befolknings lovmæssige ligeværdighed. Denne politiker og borgerrettighedsforkæmper blev ligeledes myrdet.

USA`s nationalopera - de sortes kultur
Trods den manglende anerkendelse af den sorte befolkning, er operaen Porgy and Bess blevet USA`s nationalopera.
Den handler om et sort kvarter i en havneby i de amerikanske sydstater i 1900-tallet. Komponisten George Gershwin var hvid. Operaen uropførtes i Boston i 1935. Det var et møde mellem de sortes jazzmusik og vesteuropæisk klassisk musik. En slags 'finkulturel' anerkendelse af den jazzkultur, som var udviklet af de sorte. Uafhængigt og på trods af undertrykkelse fra den hvide befolknings side.
Opgøret med racismen er dog aldrig rigtig gjort. Trods det stolte uafhængige og multikulturelle USA eksisterer Ku Klux Klan stadig. Et hemmeligt selskab af terrorister! Et uformelt 'lov og ordensorgan'.
Det blev ganske vist i 1871 forbudt af kongressen, genopstod i 1915-28 og eksisterer stadig i vor tid. De har mord, lynchninger, hærværk og andre former for terrorisme på samvittigheden.

Rebildfesten - et overstået kapitel?
Lang tid før begrebet multikulturel kom til Danmark, var USA et multikulturelt samfund.
Uafhængighedsdagen kan altså fejres af et utal af forskellige etniske grupper fra et hav af oprindelseslande.
Herhjemme har man som bekendt gennem adskillige år fejret uafhængighedsdagen i Rebild Bakker. Dansk-amerikanere har mødtes. Venstrefløjen har benyttet lejligheden til at demonstrere mod USA`s imperialisme. I 1976 - ved 200-årsdagen - var det politiske aktivister fra Solvognen, der blandt andet som indianere forstyrrede højtideligheden.
Noget kunne dog tyde på, at fejringen af uafhængighedsdagen er ved at uddø. Aldersgennemsnittet blandet de fremmødte er foruroligende højt.

Kritikken fortsætter via filmkulturen
Lars Von Trier har aldrig været i USA. Men benytter også uafhængighedsdagen i sin film Dogville.
En flygtning, Grace, er kommet til en lille amerikansk udørk. Hun tages imod med ægte amerikansk gæstfrihed. Kulminationen på idyllen er den amerikanske helligdag. Herefter tager handlingen fart og sætter amerikanerne i et dårligt lys: Udnyttelsen, arbejdsmæssigt og seksuelt, griber om sig. Amerikanerne som et udbyttende folk.
Filmen mødte modstand og modvilje i USA. Von Trier prikkede til et tabu. En helligdom. Og han fortsatte med den næste film om USA, Manderlay. Her tog han slaveriet op. Et andet og endnu mere traumatisk emne i amerikanernes selvforståelse.

Hvem betaler prisen?
Indledningen af denne artikel var det heltemodige billede af den kulørte filmversion fra filmen Independence Day.
Billedligt vil George Bush ganske givet gerne ses som den heltemodige frelser mod de onde udefrakommende. Den 43. præsident med omkring 300 millioner indbyggere under sig. Han har siden 9/11`s terrorangreb på Twin Towers indledt sit korstog mod terrorismen over hele verden.
USA som verdens politibetjent er en gammel sag. Ironisk nok har USA`s målsætning netop været at gøre resten af verden afhængig af sig. Økonomisk. Magtpolitisk. Og ikke mindst kulturelt. Vi oversvømmes med amerikanske film, normer og værdier. En blanding af fordummelse og åndelig voldtægt af resten af verdens seere. For nu at tale om den væsentligste del af USA`s kultureksport.
Man står op til USA`s underholdningskultur og går i seng med den. Om man så befinder sig i et blikskur med et gammelt tv i Brasilien. Eller om du sidder bag en fladskærm i en villa i Hellerup.
Samtidig lufter det officielle USA sin store utilfredshed med, at andre lande vil gøre sig uafhængige af denne verdens største supermagt. Hvad enten det gælder Latin-amerika. Mellemøsten. Irak. Nordkorea. Ja, man kan fortsætte.
Lad dette være stof til eftertanke, når uafhængighedsdagen fejres.