19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kedeligt motiv - fin indramning

Kedeligt motiv - fin indramning

Torsdag, 05. juli, 2007, 00:00:00

Kedeligt motiv - fin indramningMusikken led fordi Modest Mouse ikke er bedst, når de spiller pop

af Tobias Corell
Der var fuldt hus da Store Vegas scene mandag blev indtaget af det nordamerikanske indie rock band Modest Mouse.
Bandet startede fantastisk med to numre fra den lidt ældre plade The Moon and Antartica, men det blev hurtigt til P3 hit parade da de, som forventet spillede nærmest hele den nye plade, og en del fra den forrige. Musikken led fordi Modest Mouse er ikke bedst, når de spiller pop.
Besætningen, som blandt andet bestod af en unødvendig ekstra trommeslager, syntes dog at være nogenlunde afklarede med at deres fans er blevet 14-årige P3 børn, for bandet virkede yderst oplagt.
Ikonet Johnny Marr stod til venstre på scenen og supplerede med slikkede guitar riffs, som kun han kan. Men sangene kom aldrig helt op at ringe. Der var ikke plads til de velkendte labyrintiske og larmende guitar soloer, faktisk virkede det som om at så snart de var startet på et nummer, skyndte de sig videre til det næste.
Det var først til sidst, da ekstranumrene skulle spilles, at musikken blev af nogenlunde kvalitet og man rent faktisk blev grebet af bandets positive attitude og forsangeren Isaac Brocks vildskab. Startnumrene og ekstranumrene gjorde at der kom en fin indramning på den ellers meget indholdsløse koncert, med meget få højdepunkter.

Modest Mouse i Store Vega, København. Mandag 2. juli.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jul. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur