Her er en bog der hjælper Jer forældre med at forstå lidt af, hvordan vi teenagere tænker. For der er en grund til at vi teenagere lyver: nemlig fyre, veninder og ting vi holder hemmeligt for Jer
af Signe Wang Bach
Bogen 'S, P eller K: Hvide løgne og nøgne sandheder' er skrevet af Cathy Hopkins, den berømte forfatter bag pigeserien 'Fyre og flammer'.
Bogens vigtigste punkter er en teenage-piges liv. Om venskaber og drenge.
Bogen handler om pigen Cat, som ikke er forelsket i sin barndoms kæreste mere, men er faldet for den lækre Ollie Axford. Men det går ikke, da Cats bedste veninde er helt skudt i ham.
Cat bestemmer sig for at holde det hemmeligt for sin bedste veninde, da hun er bange for at ødelægge deres venskab. Det er starten på en masse løgne.
Bogen viser, hvordan en teenage-pige har det, og hvordan piger vil have deres liv skal være helt perfekt med den perfekte kæreste.
Bogens pointe er, at der er en grund til at vi teenagere lyver, nemlig fyre, veninder og ting vi holder hemmeligt for vores forældre.
Den hjælper forældrene med at forstå lidt af, hvordan vi tænker.
Bogen har sine egen specialiteter, men ligner dog meget de andre bøger, som Cathy Hopkins har skrevet.
Når man har nået halvdelen, kan man sådan set gætte sig til resten.
Bogen er en roman og ordene er ikke så svære at læse. Forfatterens inspirationskilde er nok ting fra hendes tidligere bøger, der alle sammen handler om teenageliv.
Så man kan godt forvente 192 sider pigetanker!
Cathy Hopkins: S, P eller K: Hvide løgne og nøgne sandheder. 192 sider. 79 kr. Gyldendal
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278