19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Intet nyt fra jazz-fronten

Intet nyt fra jazz-fronten

Onsdag, 15. august, 2007, 00:00:00

Man får en meget grundig gennemgang af jazzens nordamerikanske historie. Dog uden at få noget at vide, man ikke vidste i forvejen fra de mange jazz-bøger udgivet i USA

af Ib Olsen
Så er der en ny bog om jazzens historie på markedet. Sådan da. Finn Slumstrup skrev i 2003 Gyldendals bog om jazz, og den nye bog kan måske betegnes som gammel vin på nye flasker.
Bog-lay-outet er virkelig flot. Deb gamle bog havde et omslag i en lidt trist brun farve. Nu er omslaget i øvrigt et fast bind, holdt i en smuk blå farve. Fotografiet på for- og bagside af trompetisten Chet Baker er et virkeligt flot blikfang. Bogens format er også ændret, så bogens mange smukke fotografier af mesterfotografen Jan Persson i denne udgave er i meget større form. Og derved præsenterer de sig endnu smukkere.
Man får en meget grundig gennemgang af jazzens nordamerikanske historie. Dog uden at få noget at vide, man ikke vidste i forvejen fra de mange jazz-bøger udgivet i USA.

Unødvendige biografier
Der er i Slumstrups værk 60 biografier af kendte jazzmusikere. I udgaven fra 2003 var der 50 biografier. Udvalget forekommer meget tilfældigt. To danskere er fundet værdige til at komme med. Trompetisten og komponisten Palle Mikkelborg er et godt valg, selvom han i dag vel mest bevæger sig i verdensmusikkens univers.
Den anden er violinisten Svend Asmussen, der trods at være fyldt 90 år, stadig er aktiv jazzmusiker.
Under et helsidesbillede af Asmussen står der: 'Den eneste danske jazzmusiker om hvem man nogensinde vil bruge udtrykket, at han er uforlignelig.'
Den bemærkning er selvfølgelig Finn Slumstrups helt egen mening. Man kunne nævne en nordamerikansk og en fransk violinist, som overgår Svend Asmussen. Mange gange var Asmussens koncerter rigelig showprægede.
Violinen spiller vel heller ikke nogen væsentlig rolle som jazz-instrument.
At nævne John Scofield og Pat Metheny som moderne jazguitarister er fortjent.
Manden der indførte elguitaren i jazzen, Charlie Christian, og Wes Montgomery, der indførte oktavspillet, er slet ikke nævnt.
Mine personlige guitarhelte, Barney Kessel, Herb Ellis, Joe Pass og Jim Hall, er heller ikke med.
NHØP var den mest kendte danske jazzmusiker uden for Danmark. Han medvirkede på over 200 jazz-cd`er. Skulle der danskere i den biografi, måtte det vel være ham. Men nej.
De 60 biografier kunne jeg godt undvære. 12 siders jazz-æstetik med fotografier af forskellige pladeomslag, er nærmest spild af papir. Disse sider kunne være brugt på en ordentlig omtale af europæisk jazz og specielt dansk jazz. Det er jo hovedsagligt danske jazzmusikere, der kan opleves live her i landet.

Mangler
I det hele taget er der nok mere gang i jazzen i Europa end i USA. Den store indvandring påvirker i høj grad europæisk jazz. En omtale af jazztidsskrifter nævner Down Beat, men ikke det danske Jazz Special, som vel er bedre end Down Beat. Finn Slumstrup skriver i øvrigt selv i tidsskriftet.
Om danske jazz-udgivere nævnes Storyville og Jens Winthers Steeple Chase. Men hvor er Stunt Records? De udgiver mest dansk jazz på cd.
Har du allerede bogen fra 2003, kan du spare dig købet af denne nye udgave. Der er bogstaveligt talt intet nyt under solen i den nye udgave.

Finn Slumstrup
JAZZ - En musikalsk guide
Gyldendals Forlag. kr. 299.00. Solidt indbundet og pynter i bogreolen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. aug. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur