20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kendt rockband udsat for censur

Kendt rockband udsat for censur

Onsdag, 22. august, 2007, 00:00:00

Pearl Jam måtte ikke synge om George Bush på amerikansk net-tv-station

'George Bush, leave this world alone.
George Bush find yourself another home'
Sådan sang forsangeren i grunge-gruppen Pearl Jam, Eddie Vedder, på net-tv-stationen AT&T`s liveprogram på internettet 'Blue Room' i sidste uge.
Men netop de to linier blev censureret væk bevidst af selskabet ved at skrue lyden helt ned under de to sanglinier.
De indgik i Eddie Vedders cover-version af Pink Floyds legendariske nummer, 'Another Brick in the Wall.'
Pearl Jam udtalte sin utilfredshed på sin hjemmeside den 20. august.
'AT&Ts handling rammer understreger den almindelige befolknings bekymring over de store firmaers magt over medierne, og deres ret til at bestemme, hvad publikum skal se og høre.'
AT&T, der er en af USAs største telekommunikationsfirmaer, afviste søndag i en pressemedddelelse, at de havde censureret bandet.
De placerer skylden på webmasteren på http://attblueroom.com, men undskylder samtidig overfor Pearl Jam.
'Vi er kede af fejlen og prøver at samarbejde med bandet om at bringe indslaget i sin helhed,' skriver firmaet.
I følge Joshua Frank, der udgiver netsiden Dissident Voice, kalder AT&T`s indgreb skandaløst.
'Internettet burde fungere demokratisk, uden indblanding af profit-firmaer, der bare vil score cash. Nettet bør fortsat være ledt af fritænkende og kreative mennesker i titusindvis, ikke af store foretagender som de censur-glade AT&T.'

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. aug. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur