20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Virkelighedens eventyr

Virkelighedens eventyr

Onsdag, 22. august, 2007, 00:00:00

¤¤Alkymi¤¤ af Laura Mo handler om den virkelige verden, og rummer lige dele talent og sandhed

af Katrine-Marie Burmeister
På 12 numre udfolder den debuterende musiker Laura Mo sit talent. Samtlige sange på 'Alkymi' er præget af hendes tynde lyse stemme, og det fantastiske guitar- og klaverspil.
Sangene handler om verden, som den virkelig er, og rummer hver især en del af kunstnerens sjæl.
Laura Mo lærte at spille guitar af en cowboy i South Dakota i USA, og så snart hun mestrede akkorderne, kom musikken til hende.
Dette, hendes første album, udkommer ti år senere, og man kan føle, at det har været længe undervejs. Det er gennemført og gennemtænkt.
Intetsteds lægges der skjul på, hvor hårdt livet kan være. Men hvor nogle af sangene kan være triste, gør den lette og flydende musik sit til at opveje tristheden.
Albummet åbnes med 'Valiant', der i følge Laura Mo selv, er en kærlighedssang til blokkens små prinser og prinsesser. Dette næsten eventyr-agtige tema danner baggrund for flere af de andre sange med et ordvalg de færreste musikere ville vælge.
Dette spændende og alternative album fortjener en god modtagelse.
Hvilket jeg også tror, det får.

'Alkymi'. Laura Mo. ArtPeople.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. aug. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur