Den cd-aktuelle sanger Laura Mo synger om verdens små mennesker. Om dér hvor mennesker virkeligt lever og hvor magien indtræder. Og det er på 3. klasse, siger hun i dette interview, der egentlig starter på Titanic

af Lola Sigvert og Trine Jungersted
Den 27-årige nordjyske sangerinde Laura Mo læner sig tilbage i sofaen en eftermiddag på Skanderborg Festivalen. Vi er i presseteltet. Hendes blik bliver intenst.
- Jeg foretrækker underklassen, svarer hun så. Kort forinden havde hun fået spørgsmålet om, hvem hun inspireres af i sin sangskrivning.
Så hiver hun et tankebillede frem, som svævede det foran hende. Øjnene bliver mere fjerne.
- Titanic! Se bare på Titanic. Se på de to kontraster mellem skibets over- og underklasse. Forestil jer, da hovedrollerne Jack og Rose flygter fra den stilige, plastikagtige og umenneskelige øverste 1. klasse og nedenunder til 3. klasse, hvor sveden, træskoene, dansen og violinerne hersker, udbryder Laura Mo, der netop har udgivet cd`en 'Alkymi'. Det er en cd, hvor hun afslører sig som en fabelagtig sangskriver, sanger, lyriker og historiefortæller.
- På de nederste dæk på Titanic finder vi den gamle mand med kasket, røde kinder og lilla næse. Han tager en svingom med en ung pige. Alle mennesker mødes, og det er netop dét, jeg synes er det mest spændende. Det er dér, jeg gerne vil være, smiler Laura Mo .
- For det er hér, hvor mennesker virkeligt lever og hvor magien indtræder. Det er jo der menneskerne er, der er vi bare mennesker, der er ikke nogle fine kulisser,' tilføjer hun.
Laura Mo bor på den nordjyske prærie i et lille hus i skoven nær landsbyen Tolne. Hendes oprindelse fremgår tydeligt af den nordjyske accent, af det ligefremme og naturlige væsen.
Der er på én og samme gang noget uskyldigt og fanden-i -voldsk over hende, som hun sidder der i sofaen. Først smilende sødt, for dernæst at stampe hårdt i gulvet, når hun bliver revet med af sin egen fortælling. Hun udstråler intet mindre end begejstring, livsglæde og nærvær.
Og det er noget, der er smittet af på cd`en, der på MySpace betegnes som 'Alternative, pop og acoustic'.

Magiske bodegaer
Konkret bliver Laura Mo da også allerbedst inspireret musikalsk - ja betaget - af livet på alverdens små snuskede bodegaer!
Hun oplever disse steder som magiske steder, hvor der hersker en anden og mere intens form for virkelighed. Hun optages af mødet mellem mennesker, der giver slip på frustrationer og et kompliceret kaos udenfor, og som i bodegaens røgfyldte rum rives med af drømme og håb og deler dansetrin i magiske stunder.
- Når man går derind, står tiden bare stille. Så lugter der af tobak, og der sidder de gamle mænd oppe i baren. De har arbejdet hele deres liv, de har en masse historier, og der flyver pludselig et bord igennem lokalet, fordi der er nogle, der er oppe at slås. Ha. Det er et eller andet sted et magisk sted, for derinde er der er ikke nogle ubetalte regninger eller biler, der går i stykker. Eller ulykkelig kærlighed. Her kan folk bare mødes, siger Laura Mo og kigger ud i presseteltet på Skanderborg Festivalen, hvor interviewet finder sted.
- Menneskets evige evne til at spinde guld ud af en håbløs situation er stor, tilføjer hun.
På cd`en 'Alkymi' må man indrømme, at det til fulde er lykkedes hende at skabe den selv samme magi, som hun fascineres af ved andre.
Musikken kan næsten kaldes eventyrlig, sangene er velskrevne og fremført med en yndefuld stemme. Hun evner at forbinde det eventyrlige med det jordnære og giver selv et lille univers stor dybde.

Alkymi
Laura Mo`s sange er inspirerede af den menneskelige evne til at bevæge sig ud af desperation. De er inspireret af det rum, hvor mennesker mødes og lever.
For hende er der en klar sammenhæng mellem datidens alkymister og deres evindelige forsøg på at omdanne metaller til guld, og nutidens moderne menneskers evner til at trodse det umulige.
Titelsangen 'Alkymisten' er Laura Mo`s hyldest til det moderne menneske, der trods en stresset hverdag formår at overvinde hjertesorg, misbrug, sindssyge, præstationsangst og ensomhed. I hendes univers er de mennesker, der via en indre drivkraft, formår at omdanne desperation til håb og overleve problemerne, alle alkymister.
- Alkymisterne prøvede at finde formlen på det evige liv. Og det er jo magi. Dén magi tror jeg, vi alle sammen har. Og jeg tror bare, vi glemmer den fordi det er hårde odds at være oppe imod i vores moderne verden.

Cowboyen og Laura
Laura Mo`s vej ind i den musikalske verden startede da hun som en nysgerrig og naturinteresseret ung pige rejste til indianer-reservatet Rosebud i South Dakota i USA.
Her fik hun stukket en gammel slidt guitar i hånden af en cowboy, og så kom musikken helt naturligt til hende.
- I løbet af et øjeblik skrev jeg min første sang, og da jeg så tog hjem, vidste jeg, at jeg ville lave musik. fortæller hun.
Det er nu 10 år siden og debut-albummet har været undervejs lige siden.

Prinser og prinsesser
Udover at være fascineret af menneskets evne til at kæmpe sig ud af dagligdagens håbløse situationer, har Laura Mo også en svaghed for gadens prinser og prinsesser - dem der i sandhed må trodse oddsene og spinde guld ud af ingenting.
Den første sang på albummet er Lauras kærlighedssang til disse såkaldte mælkebøttebørn, eller bøvlebørn, som hun kalder dem.
- Det er de børn, som aldrig er blevet behandlet som det guld, de er, og som derfor må gøre sig selv til et bestemt stof for at komme gennem livet, siger sangerinden og kigger intenst frem for sig.
Og smiler så.

www.lauramo.dk
http://myspace.com/molaura