De herrer Daltry og Townsend udnytter ikke deres fulde potentiale på The Who-skiven Endless Wire fra sidste år. Det gør Røde Mor´s opsamlingsbox tilgengæld

af Kasper Larsen-Rothmeier
Det er en sensation, at denne gamle rockmastodont i det hele taget kan præstere et album med 19 helt nye sange. Man savner noget drive i stemmen og Pete`s guitar kunne sagtens være mere hård, som vi kender det fra deres absolut bedste album, The Who`s next fra 1971-med numre som 'Won`t get fooled again' og 'Behind blueeyes'
På det nye album er der to sange, som tilnærmelsesvis har hit-potentiale, men Fragments & Black Widows eyes aldrig kommer på nogle hitlister.
Jeg er ikke videre begejstret over albummet, men det fortjener at blive anmeldt, da de spillede på årets Roskilde Festival.

Endless Wire. The Who. Polydor Records/Universal Music.

Røde Mor Opsamling
Troels Trier fra Røde Mor - ham med den hæse stemme - er nu kommet i opsamlingsform.
Det giver os alt det bedste fra sangen om vores helt Che`s død i Bolivia, til sangen om rotter på loftet i Danmarks Folketing.
Sangen behøver ikke videre beskrivelse, for vi kender alle Troels Triers rustne rundsav af en sangstemme og Henrik Strube`s fræsende guitar.
Det, der feeedt ved denne skive er, at de selv gør, hvad de 'røde lejesvende' i DR ikke kan finde ud af. De udsender nemlig deres rockteater-forestilling 'Hjemlig hygge' Se, det er historisk...
Vi møder en kernedansk familie, og følger dem igennem deres trængsler i det kapitalistiske samfund, blandt andet omkring middagsbordet, hvor faderen (Erik Clausen) dør af en blodprop i arteriekredsen, fordi han er for fed.
Det absolutte toppunkt er sangen 'Det tårnhøje helvede' Strube og de andre er klædt ud i stil med heavygruppen Kiss, og det er gennemført. Her får vi Leif Sylvester at se som stuepigen, og det er ømt, det er sjovt, men frem for alt rockhistorie, når det er bedst.

Røde Mor. Opsamling. EMI.