The White Stripes har udgivet nyt album! Med en stor viden om duoen kan man ikke undgå at se det nye album i lyset af de andre plader. Og som en udvikling.
af Anders Latif
Icky Thumb adskiller sig fra de foregående. Det bryder det sædvanlige tema. I stil med den æstetiske nedbrydning af varemærket, ser man ligeledes en fornyelse af det musikalske udtryk.
Der indgår flere helt nye instrumenter i White Stripes- universet - som sækkepibe og trompet. Forsidebilledet følger ikke det røde-sort-hvide tema, som de foregående covere har gjort det.
I takt med indførelsen af nye instrumenter som hammond-orgelet, så er lydbilledet fyldt ud. 'Forsødelsen' af det normalt ret simple og rå lydbillede har simpelthen gjort, at punk-rock-energien sommetider er fraværende.
Det har dog givet plads til delta-blues-inspirationen - forstærket gennem tunge blues-riff og syrerock-fascinationen gennem orglet.
På sangen 'Conquest' hører vi duel mellem Jack Whites tunge guitar og en trompet. Og hér skinner Whites stemme igennem. 'I`m slowly turning into you' viser os Jacks fine fornemmelse for de gode melodier og de rette breaks.
Singlen og titelnummeret Icky Thumb taler for sig selv med sin video. Meg White har fået mere plads på pladen, og det er rart at høre. For eksempel i numre som 'St. Andrew' og 'Rag & Bone.'
White Stripes. Icky Thumb. Playground
Heavy Trash
af Laurids Hovgaard
De to rockabilly-drenge Jon Spencer og Matt Verta-Ray har igen rystet posen og kastet en ægte rock`n` roll -plade i ansigtet på os.
13 numre, der skævt slingrer ud af en støvet amerikansk highway med speederen i bund.
Pladen, der er udgivet af det lille indie-selskab Crunchy Frog, har også danske medspillere. For selvom Heavy Trash er centreret om Jon Spencer og Matt Verta-Ray, er deres koncept at slæbe så mange gæstemusikere med indover som muligt. Og det har blandt andet Yebo fra Tremolo Beer Gut og Kim Kix fra Powersolo så gjort på bedste maner.
Pladen blander støvet rock`n`roll med syret avantgarde-punk og slæbende country og rammer lige i hjertet hos anmelderen.
Heavy Trash - Going Way Out With Heavy Trash - Crunchy Frog
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278